TMB.
Tour du Mont Blanc. Mont Blanc trekking.
1. Les Praz - Le Tour
2. Le Tour - Trient
3. Trient - Champex
4. Champex - Ferret
5. Ferret - Rifugio Elena
6. Rfg. Elena - Courmayeur
Programmetfor turen Mont Blanc Rundt, som den var arrangeret for os, skulle starte og slutte i Chamonix i Frankrig. Over 9 dage skulle vi vandre rundt om Mont Blanc i retning med uret.
Vi var ankommet til Chamonix et par dage før vi skulle starte, for at vænne os lidt til stemningen og lade op.
Foran os lå nu igen kort og turbeskrivelser. Hmm, har haft lidt bange anelser, med hensyn til det meget op/ned og tiderne. Vi skal nok lægge ca 2 timer til...
Foto: Chamonix, Frankrig. Floden l' Arve strømmer gennem byen.
Programmet, som det så ud på papiret - (og link til dag 1 til 6, som de forløb):
Dag 1, fra Les Praz de Chamonix til Le Tour, ca 5 timer, op/ned 430/1000 m.
Dag 2, fra Le Tour til Trient i Schweiz, ca 5 timer, op/ned 850/900 m.
Dag 3, fra Trient til Champex, 5-6 timer, op/ned 900/700 m.
Dag 4, fra Champex til Ferret, 6 timer, op/ned 600/700 m.
Dag 5, fra Ferret til Rifugio Elena i Italien, ca 5 timer, op/ned 1050/900 m.
Dag 6, fra Rifugio Elena til Courmayeur og Rifugio Monte Bianco står til 7 timer, men der kan køres i bus noget af vejen. Op/ned 850/1250 m.
Dag 7, fra Rifugio Monte Bianco til Refuge des Mottes i Frankrig, 6-7 timer med 900/700 m op/ned. (
ikke gennemført)
Dag 8, fra Refuge des Mottes til Les Contamines, ca 7 timer med 850/1500 m op/ned. (
ikke gennemført)
Dag 9, fra Les Contamines til Les Houches ved Charmonix, 6-7 timer med 950/1200 m op/ned. (
ikke gennemført)
Foto: Seje op- og, især nedstigninger.
Vi har forberedt os, læst på lektien og studeret kortet hjemme i stuen, har hver især gjort sig tanker om sin formåen og mangel på samme.
Nu nærmer sandhedens time sig, som vi sidder her dagen før og endnu en gang nærlæser programmet. Det ser noget barsk ud, er vi enige om.
For os er det nogle rigtige seje op- og især nedstigninger. De sidste 2 dage alene byder samlet på 2700 m nedad...
Vi kørte i bus, det forholdsvis korte stræk fra Chamonix til Les Praz telekabine, eller kabelbane, hvor vi skulle møde den franske forbindelse, der skulle stå for transport af vores øvrige bagage.
Problemfrit. Bagagen afleveret og forhåbentlig i trygge hænder. Billetter til 'Flégere' købt. 12 Euro og så hen i køen.
Kom let til det,
snup de første 6 dages etaper i menuen, eller den
første her.
Bonne randonnée!
Eksterne links, del og like:
oprettet juli 2011 - opdateret: 29-01-2013