TMB.

Rfg. Elena (2061 moh) - Courmayeur, Rfg. Monte Bianco (1700 moh), dag 6.

Ingen GPS data.

Foto: 'Rifugio Elena' set lidt nedefra på dagens vandring til Courmayeur.

Turen er i vores program sat til ca 7 timer (uden pauser), med en samlet højdeforskel på 845/1250 m op/ned og højeste/laveste punkt er 2000/1300 m for den rute, der går via Monte della Saxe. Der er også en rute, der går via Val Salpin og kommer højere op.

Vi havde nu ikke tænkt at tage, hverken den ene eller anden rute på bjergsiderne, men i stedet gå nede i dalen ad landevejen og så ellers tage bussen det sidste stykke ind til Courmayeur. Det var besluttet allerede hjemme fra DK.

Vi gik en del af ruten på Monte della Saxe, da vi var her i 2006. Dengang havde min vandrefælle store problemer med en allergisk reaktion lige netop på det stræk, på denne årstid, så vi så ingen grund til at udfordre skæbnen.

Foto: Morgenmaden på 'Rifugio Elena': Ikke en kop kaffe, men en skål kaffe.

Allerede lidt i 6 var de første færdige med at pakke og kl 6 tændte lyset i sovesalen. Det fik minder om caminoen til at flimre frem. I går aftes blev lyset også slukket kl 22 sharp.

Morgenmaden er faktisk ikke værd at skrive om. Kun brød og kaffe. Der var godt nok en lille pose cornflakes, men i børne størrelse, og det var så det. Kaffen var god, men blev serveret i skålen, der også skulle bruges til cornflakes, så der var kun en kop/skål kaffe.

Foto: Stien på den grønne bjergside rammer landevejen ude ved Arp Novaz (Arnuva).

Efter den obligatoriske pakning og aflevering af vores bagage, betalte vi for vin og kaffe fra i går aftes. Ingen frokostpakke i dag. Vi finder et sted at spise undervejs.

Klokken er 8, da vi er klar til at drage af. Vi kunne have valgt at følge stien på den grønne bjergside, den rammer landevejen ude ved Arp Novaz (Arnuva), men valgte at tage vejen helt fra begyndelsen og det vil sige fra refugiet.
Der er nogle højdemeter fra 'Elena' og ned i dalen og vejen zig zagger nedad.

Foto: På zig zag vej ned fra 'Rifugio Elena' med udsigt til Courmayeur dalen.

Og det gør vi så også. Der er længere ned end det så ud til oppe fra. Vi møder flere morgenfriske vandrefolk, der er på vej op.

Vejen er behagelig at gå på, selvom det er en grusvej, og man kan nyde udsigten samtidig. Alle 4 ben har det godt igen, omend jeg synes mine er lidt tunge.

Nede i dalen, parallelt med vejen, løber en lille flod samlet af vandet fra afsmeltningen af gletcherne, og floden bliver en del større senere ved vi fra tidligere.

Foto: Arp Novaz (Arnuva) hvor bussen til Courmayeur har vendeplads.

Der hvor grusvejen ender og bliver til en asfaltvej, ligger en P-plads og et par klatrere er ved at gøre klar. Vi har set et par stykker mere på Mont Blanc-siden på vej op til 'dagens væg'.

Efter en times vandring er vi fremme ved Arp Novaz (Arnuva) og Chalet Val Ferret. Endnu et refugie, restaurant og café. Vi var her i 2006.

Det er her stien til og fra Rifugio Elena på bjergsiden findes og det er her bussen til Courmayeur har vendeplads.

Der holder faktisk en bus, de kører en gang i timen, men vi tager nu ikke med bussen endnu. Klokken er ikke mange og solen skinner. Der er godt nok en del skyer i anmarch og udsigten lyder på regn i eftermiddag, men lige nu er det dejligt at vandre.

Vi fortsætter ad landevejen til Lavachy med refugiet. På dette stræk er vejen en del af TMB trekket. Ved Lavachy fortsætter TMB stien op i bjergene og deles i to, begge mod Courmayeur, den ene via Monte della Saxe og den anden via Val Salpin.

Foto: 'Chalet Lavachy' og 'Chalet Mont Dolent' i Lavachy.

Efter en time ad landevejen, med udsigt til floden i øjenhøjde og bjergmassivet bag, er vi nået til Lavachy. Kan ikke lade være at tænke på de to fra Aarhus, der skulle helt hertil i går, mens vi nød en øl på Elena. Godt nok en lang tur, selvom de kunne tage bussen fra Arnuva.

Refugie, bar og restaurant Chalet Lavachy ligger side om side med en ditto, der bærer navnet Chalet Mont Dolent.

Vi pauser med en kold sodavand og en kop kaffe og overvejer, hvad vi nu skal.

Foto: Busterminalen i Courmayeur og en af Savda's busser.

Vi kan fortsat gå ad landevejen mod Courmayeur og tage bussen på et tidspunkt, vi kan vandre ad stien i bjergene eller vi kan tage bussen nu.

Vi har jo egentlig taget beslutningen tidligere. Vi ville vandre hertil og ikke længere. Vejen bliver mere og mere trafikeret, og sporet på bjerget er udelukket.

Vi kom ikke til at vente længe og snart efter sad vi i bussen mod Courmayeur og kunne kigge de kendte steder ud. Også det totale trafik kaos i La Paluds smalle gade ved kabelbanen op til Helbronner.

Foto: TMB. Trafik knudepunktet i Courmayeur ved motorvej og busstation.

I Courmayeur spiste vi en god frokost, en mega pizza, og snakkede lidt om vores situation, som har ændret sig en del siden i morges. Fællen har nu reddet sig enten en gedigen forkølelse eller en ny alergisk reaktion, så nye problemer.

Tilmed er vejrudsigten for de kommende dage heller ikke ligefrem lovende: Regn og rusk - og mere regn.

Jeg må indrømme, at lysten til at fortsætte under de omstændigheder, nu er forduftet lige så stille.

Vi har ellers haft vores part af problemer synes jeg, men der venter endnu et par anstrengende dage med mange timer på sporet, der tilmed går meget op og rigtig meget ned, så med dårligt vejr og dårligt helbred kan der hurtigt opstå nye.

Nej, det skulle gerne være en fornøjelse og det tegner det ikke mere til. Vi kommer også til at kæmpe med tiden, hvis vi går for nedsat kraft. Det gider jeg ikke.

Vi kunne selvfølgelig give det en chance, men alt andet lige, er det smart at stoppe i Courmayeur, fordi vi let kan komme tilbage til Chamonix. Hvis vi først er begyndt på vandringen mod Les Mottes bliver det sværere at hoppe af og komme til Chamonix.

Foto: 'Societa delle Guide' i Courmayeur huser en lille café med WiFi.

Vi besluttede så at stoppe i dag og benytte tiden her i Courmayeur til at finde et par overnatninger i Chamonix via nettet. Vi kunne selvfølgelig blive her i Courmayeur, men her har vi været, så Chamonix er et bedre bud.

På Info kontoret, der ligger ved busstationen, fik vi et par addresser på steder med WiFi forbindelse. Et af stederne er en lille cafe, der hører til 'Societa delle Guide' og ligger på gågaden. For 1 Euro og et par colaer kom vi på nettet.

Det lykkedes også at finde et logi i Chamonix. Det blev samme hotel, som vi boede på et par dage inden vores TMB, men prisen var nu steget til det dobbelte, fordi vi var kommet ind i juli måned. Det var dog stadig det billigste og det ligger meget centralt, fandt vi jo ud af.

Så var det kun at vente på bussen ud til Val Veny og den sidste overnatning på 'Rifugio Monte Bianco'. Refugiet har serveret os adskillige kopper kaffe, da vi var her i 2006 på vej til og fra vandreture i bjergene.

Foto: Her ved skilteskoven, hvor vejen deler sig, skulle vi have været af bussen.

Heldigvis har vi været her før, og ved hvor Rifugio Monte Bianco ligger, for buschaufføren ville partout lokke os tilbage til Val Ferret, hvor vi startede ud i morges.

Vi stod så af ved campingpladsen La Sorgente i Peuterey og fandt efter lidt søgen den lille sti, der kryber opad bakkerne til Rifugio Monte Bianco.

Vi skulle imidlertid have været stået af et par stop før, hvor vejen deler sig i to ved en skilteskov, så kunne vi have fulgt den skiltede asfaltvej lige til døren.

Foto: 'Rifugio Monte Bianco', præcis som vi husker det.

En gruppe franskmænd, der også var med bussen, dukkede op lidt senere fra den anden retning. Gad vide hvor de var blevet sat af? La Visaille?

Vi havde fået anvist en soveplads inden de ankom og havde snuppet den eneste stikkontakt til opladning af mobi. Vi var ellers sjældent hurtige nok.

Vi sad udenfor, nød udsigten over en øl, da værten kom og spurgte om vi ville have et værelse i stedet? Det takkede vi da ja til og flyttede vores grej fra sovesalen i underetagen til et værelse på første sal.

Foto: Udsigt fra terrassen mod sydvest, den vej vi skulle have været i morgen.

Så var det bare at ordne det rent praktiske med vores afhopning, at ringe til den franske agent og melde stop, så de ikke leder efter os og vores bagage.

Vi satte os igen på terrassen og kiggede over på Mont Blanc massivet og gletcherne og mod sydvest, hvor vi skulle have gået i morgen.

Sådan skal det altså ikke være. Jeg filosoferer lidt over tingene, er lidt ærgerlig, men også afklaret. Er sikker på, at det er en klog beslutning.

Foto: Byggekraner på Punta Helbronner i 3462 moh på grænsen til Frankrig. Så man bygger altså bjerge....

Man kan se op til Punta Helbronner, der ligger i 3462 m på grænsen til Frankrig. En gang i mellem dukker det fri af skyerne og hvad ser man? Byggekraner! Så man bygger altså bjerge...
Der er en livlig helikoptertrafik derop med byggematerialer.

Ok aftensmad. Først noget penne pasta og derefter stegt kylling med bønner i hvidløg. Vi drak en halv liter udemærket lokal rødvin til maden. Desserten var ikke noget at komme efter. Frugter i lage, formentlig fra dåse.

For en gangs skyld kunne vi tage det roligt med at gå i seng. En af fordelene ved eget værelse. På sovesalen er der ro kl 22 senest. Nå, det var nu ikke fordi det blev så meget senere, det havde været en lang dag.

I morgen går det så til Chamonix. Der kører en bus gennem tunnelen hver time og det tager max en halv time. Vi skal være ude her i morgen inden kl 10 og kan først komme ind på hotellet i Chamonix kl 17.

Det giver os en del tid at bruge på et eller andet, men vi kan jo spise frokost i Courmayeur, måske handle lidt? Der ligger en god 'Out Let' butik. Nå, lad os se i morgen...