Italien.

Foto: Starten ved Neyron lige efter Grande Jorasses.

Distance: 3-4 t. (Ca 7 km).
Grad: 3, udfordrende.
En tur, hvor nedstigningen er stejl på sidste del. Stier, grusvej og asfalt.
Op/ned: 400 / 750 m.
Udstyr: Vandrestøvler. Solhat og vand. En regnjakke og regncover til rygsækken bør også medbringes.
Proviant: Forfriskninger i Rifugio Bertone inden det går 750 m ned.
Til/fra: Fra Courmayeur bus mod Arp Novaz. Stå af lige efter Camping Grande Jorasses.

Foto: Et kig mod Val Veny i sydvest.

Vi stod af bussen ved Camping Grande Jorasses, et stop for tidligt, men så fik vi lige set, hvor campen ligger og, hvordan den ser ud - i det mindste udefra.

Et lille stykke længere fremme ligger en lille parkeringsplads og en bro fører over floden. Det er herfra (1600 m) at vi starter på dagens tur. Et skilt viser at der er 1 time og 45 minutter op til Rifugio Bertone (1889 m) ad sti nr 31. Fra broen er der et imponerende skue gennem dalen mod nordøst og sydvest "hjem" mod Val Veny.

Vi sætter igang sammen med andre og bevæger os op ad en grusvej. Et kort stykke efter drejer en sti væk fra grusvejen og fortsætter opad. Kort efter bliver stien igen en del af et bredt hjulspor, og fortsætter som sådan et godt stykke, retningen er mod sydvest. Længere oppe bliver stien igen smal. Udsigten til mastodonterne på den anden side af Val Ferret er imponerende og husene og vejen i dalen er blevet meget små.

Foto: Udsigt til mastodonterne.

Det er endnu en varm dag i bjergene. Solen bager ubarmhjertigt og sveden pipler frem. Der er stadig et par stykker der vandrer foran os på stien og en familie lidt længere nede, som man en gang imellem kan høre og nu også nogle få den anden vej, på vej nedad.

Vi er nået op omkring 1900 m, da stien slår et sving i modsat retning. Leuchy Damon er en lille klynge tomme bygninger der nu dukker op. Herfra drejer stien igen tilbage i rigtig retning, men et andet spor fører videre mod nordøst.

Terrænet flader noget ud efter at være kommet omkring 100 m længere op. Vi går med en fantastisk udsigt over dalen ved La Palud og Entreves med det store tilkørselsanlæg ved Mont Blanc tunnelen.

Foto: Rifugio Bertone dukker op lidt længere nede ad bjerget.

Vi har nu gået i godt 1½ time, retningen syd og nærmer os Rifugio Bertone. Vi har mødt en del nu, der går den modsatte vej. Dagsturs vandrere lige som os selv - i alle aldre.

Nå, der var nu lidt længere end vi havde troet, men vi kunne nu høre stemmer og latter forude. På en lille top havde en flok unge mennesker slået sig ned. Her er der skilte og en af de højere ruter støder til. Det er nr. 42 der ligger omkring 2200 - 2400 m højde og med retning mod øst/nordøst går på ryggen af Mont Saxe.

Sporet går over Col de Sapin (2435 m) og Col entre deux Sex (2524 m) til Rifugio Bunatti (2025 m) et godt stykke op i Val Ferret.

For første gang i dag går det lidt nedad. Refugiet er dukket op lidt længere nede og vi ser frem til pause og nye forsyninger til kroppen.

Foto: Rifugio Bertone (1950 m.o.h.).

Der er et vældigt leben omkring refugiet. Der er en del mennesker. Nogle flyder ide opstillede liggestole, mens andre sidder på bænkene eller spiser ved bordene. betjeningen har travlt. Menuen er forskellige slags Polenta, tjeneren ikke så god til at forklare på engelsk, men vi får alligevel lidt at spise. Maden bliver skyllet ned med kildevand på kande og sodavand. Skæver lidt til naboens kolde pilsner, men nej. må hellere vente. Vi nyder en kop kaffe inden vi begynder at tænke på den videre færd.

Herfra er der ikke så langt til Courmayeur, men det går stejlt ned. Over et stræk på en lille km zigzagger sporet 400 m nedad gennem skoven.

Vi møder en hel del på vej op. Masser af oppakning - masser af sved. Ikke mange har overskud til at hilse, men stirrer frem for sig og tager et skridt til og et til. - Godt det ikke er mig.

Foto: Tur- rutemærker på en sten.

Der begyndte at komme flere og flere skyer på himlen mens vi sad på refugiet og nu begynder det at dryppe fra oven. Vi tager regnjakker og rygsækscover frem og tager på, men det bliver ikke rigtig til noget. Duften af regn er dog frisk og tydelig. Men det er stadig godt varmt.

Sporet krydser en grusvej der også kommer oppe fra og der opstår lidt tvivl om retningen. Nå, men det er nedad. Kort efter fører et spor videre nedad. Man krydser gennem vejens u-sving.

Efter godt en time var vi ude af skoven og på grusvejen der fører ind til Courmayeur. Vi runder det sidste sving, hvor vandet bliver ledet ned ad terrasser. Der holder en del biler på en lille parkeringsplads.

Foto: Val Sapin i slutningen af turen.

Det er helt holdt op med at dryppe og det ser ikke ud til at blive mere, så regnjakker og cover bliver pakket ned, mens vi pauserer et kort øjeblik.

Der ligger nogle dejlige huse herude i begyndelsen af dalen Sapin. Her er frodigt og grønt.

Bebyggelsen bliver tættere og det lille samfund, der er dukket op hedder Villair. Smukke velholdte huse og det er asfaltvej nu den sidste km ned til centrum i Courmayeur.

Foto: Ned gennem bydelen Villair.

Da vi når torvet med busstationen er der tid inden bussen kører mod La Visaille, så vi bænker os og drikker en kande iskoldt vand - og en øl.

Det var en helt fin tur vi var på i dag. Tilpas i varmen omkring de 26 grader, ikke for lang og ikke for krævende, men vi var enige om at sidste del med den stejle nedstigning var lidt hård - og vi følte med de 'stakler', der havde valgt at tage den opad - med fuld oppakning...