TMB.

Trient (1270 moh) - Champex, Arpette (1627 moh), dag 3.

GPS data: Ingen data.

Foto: 'Relais du Mont-Blanc' i Trient, som det tog sig ud kl 6.30 en morgen i juli.

Turen er i vores program sat til 5-6 timer (uden pauser), med en samlet højdeforskel på 900/700 m op/ned og højeste/laveste punkt er 1987/1279 m.

Men sådan kom det ikke til at gå. Allerede tidligt på morgenstunden stod det klart, at vandrefællen slet ikke var blevet i orden, mens mit knæ havde haft godt af natten og næsten føltes ok.

Vi snakkede lidt frem og tilbage om situationen, mens vi spiste morgenmad. Skulle vi give det en chance?

Der var dækket op til mogenbuffet allerede kl 6:30 med cornflakes, muesli, youghurt, brød, kaffe og te. Ireren og de 2 engelske kvinder med guide, havde spist og var allerede gået da vi indfandt os, så vi kunne spise og snakke om dagen i fred og ro.

Efter pakning og aflevering af bagagen, der skulle transporteres var vi egentlig klar til dagens tur. Enten til fods eller på hjul? Den endelige beslutning stod åbent til det sidste, men vi besluttede at droppe dagens vandring. - Måtte bare konstatere, at det ikke ville gå og sikkert bare forværre skaden, hvis vi alligevel gjorde.

Foto: Tog stationen i Le Chatelard Frontiere med bussen fra 'La Poste'.

Vejret så ud til at blive fint igen i dag. Det var klart - og koldt. Kun 8 grader. Det varer noget inden solen når ned i bunden af dalen til Trient og giver lidt varme.

Vi traskede det korte stykke op til busstoppestedet og satte os til at vente på bussen fra 'La Poste'. En post bus?

Vi betalte 12.80 CHF for 2 billetter til den forholdsvis korte tur til Le Chatelard Frontiere, hvor vi bliver sat af ved den lille togstation.

Det passede jo fint med tiden. 15 min til afgang. Biletterne blev trukket i automaten på stationen. 18 CHF pr styk, dyrt som DSB, men tog til tiden.

Så fik vi en anden slags tur i bjergene ud af det. En fantastisk tur. Det lille tog snoede sig ind og ud mellem bjergkamme og over høje broer i astadigt tempo. Eventyragtige landskaber passerede forbi. Imponerende.

Foto: Togstationen i Martigny, hvor vi skiftede for at komme videre til Orsieres.

Turen fra Le Chatelard Frontiere tog omkring 3 kvarter og var en lille oplevelse i sig selv. Nu var vi så i Martigny en noget større by.

I følge planen, fra den venlige unge kvinde på refugiet, skulle vi nu finde en bus til Orsieres, men det lod ikke til at være muligt, trods ihærdig søgen.

I stedet fandt vi en togforbindelse. Et skifte i Sembrancher og nyt tog til Orsieres. Vi skulle tilmed kun vente 3 kvarter på afgang.

Foto: En kop kaffe på en lille café i solen tæt ved stationen i Martigny.

Der var tid til en kop kaffe. Vi fandt en lille café i solen tæt ved stationen. Det var varmt. Kan godt mærke, at vi er kommet nogle højdemeter ned. Den sidste del af togturen havde været ned ad bakke helt bogstaveligt.

En af de ting jeg havde frygtet ved at skulle transporteres med flere bussser og tog var alle skiftene og den ventetid det kunne afstedkomme, men indtil videre var det gået fint. Ingen ventetid af betydning og at kunne nå en koppe kaffe, mens vi ventede, var da rart.

Ny visit i billetautomaten - efter først at have konsulteret en bankomat. Det koster, det her - Schweiz er dyrt. Man skal gange med 6.25. Denne gang måtte vi slippe 10.40 CHF hver. 65 Dkr... Her kan DSB stadig være med, men ikke her: Tog til tiden!

Det var ingen lang tur. Vi nåede frem til Sembrancher og skulle skifte nok en gang. - Uproblematisk. Toget til Orsieres holdt klar og efter få minutter var der afgang.

Foto: Den lille by Orsieres set højere og højere oppe fra.

Snart efter rullede vi ind i Orsieres. Her skulle vi så finde bussen til Champex og det var ganske let. Der holdt 2 busser klar til afgang, den ene til Champex. Vi måtte hoste op med 6.40 CHF hver.

Det kørte jo over forventning det her. Klokken havde kun lige passeret middag og vi var snart fremme i Champex.

Bussen begyndte langsomt at zig zagge op ad bjerget og for hvert zig fik vi Orsieres at se højere og højere oppe fra. Lige godt 600 m opad ialt.

Foto: På begge sider af hovedgaden i Champex ligger restauranter og hoteller.

Vi stod af i Champex Lac. Lige ved søen i begyndelsen af byen. Det er et rigtig turiststed det her, men det ligger også meget smukt med bjergene der spejler sig i søen.

Klokken var kun 12.30 og vi var næsten fremme. Her fra Champex er der kun et par km ud til Arpette. Vi vil finde et sted at spise frokost inden vi drager videre.

Vi går op gennem hovedgaden i Champex, hvor der på begge sider ligger en del restauranter og hoteller.

Foto: I den anden ende af Champex fører en sidevej op til Val d' Arpette.

Der var godt fyldt op alle steder, men vi fandt et sted, hvor der var plads udenfor. Her kunne vi lade resten af vores hastigt svundne beholdning af den lokale valuta CHF gå til at mætte maverne og læske ganerne.

Vi studerede kortet inden vi begav os på vej. Vi skulle fortsætte op gennem Champex, hvor en sidevej på venstre hånd skulle føre op til Arpette.

Hvis vi havde gået turen ville vi have mødt sidevejen fra modsatte side inden Champex.

Foto: Langs med stien piskede vandet af sted i en lille kanal.

Vi følger vejen et kort stykke, så viser et skilt mod højre og der anes en sti, der fører under en stolelift. Stien fortoner sig dog i græsset på en skibakke.

Vi måtte spørge og blev ledt på rette spor. Ved skibakken går en lille sti til højre ind mellem træerne. Den er faktisk også skiltet, men det havde vi ikke kunnet se på afstand.

Et kig på kortet og vi kunne se, at vi selvfølgelig kunne have fulgt vejen op, men nu var vi af sted på denne i øvrigt fine lille sti.

Foto: 'Refugie Relais d' Arpette'. Bygningen ved siden af hovedbygningen huser sovesale i 2 etager.

Langs med stien piskede vandet af sted nedad i en lille kanal. Den smalle sti snor sig opad i terrænet, krydser vejen og kravler igen opad.

Vi kommer ud på vejen igen kun godt 100 m fra refugiet. Kan se det mellem træerne. Vi passerer en hytte og så er vi fremme.

Jeg henvender mig i receptionen og vi får tildelt vores køjer i en stor bygning ved siden af. Vi får at vide, at der er middag kl 19 og hvor vi kan finde vores bagage og baderummene.

Foto: 'Refugie Relais d' Arpette' ligger i en meget smuk dal.

Der er 3 små rum med 6 køjer i hver i stueetagen og kun et toilet. De øvrige toiletter og baderummene findes i kælderen under hovedbygningen.

Efter at have gravet bagagen frem og fået installeret os på 2 køjer er det på tide at komme udenfor på terassen og nyde eftermiddagssolen og en kold øl.

Mens vi sidder i solen og betragter det betagende landskab drysser flere og flere ind fra dagens vandring også flere danskere.

Vi kommer til at sidde til bords med netop 2 danskere, der viser sig at være fra Aarhus. De er på 7 dages turen, også med Vagabond Tours. I morgen skal de overnatte i La Fouly, mens vi skal til Ferret, lidt længere.

Det var en udmærket middag vi fik serveret. Der var 2 forskellige menuer at vælge i mellem, skulle gøres ved ankomst, og vi havde alle 4 valgt retten med kød og kartoffelmos. Den anden ret var oste fondue - som igen trak en nitte. Vi drak en flaske god lokal rødvin til maden á 40 CHF. Der kunne betales med Euro og så blev det lidt mindre... Men stadig 260 Dkr.

Inden vi krøb til køjs blev der gjort status på muskler og knæ og begge dele havde afgjort haft godt af at hvile. I morgen må vi så se, hvor langt det rækker. Der venter mindst 6 timers vandring med 600/700 m op/ned. Der blev indgnedet Voltaren, masseret muskler og givet zoneterapi for at fremme helingen inden der blev lukket ned for natten.