TMB.

Champex (1627 moh) - Praz de Fort (1150 moh) - Ferret (1700 moh), dag 4.

GPS data: 17,3 km. Opad: 741 m. Nedad: 648 m. Max højde: 1700 m. Se kort nederst.

Foto: 'Relais d' Arpette' i Val Arpette, Champex, kan lige anes mellem træerne.

Turen er i vores program sat til ca 6 timer (uden pauser), med en samlet højdeforskel på 600/700 m op/ned og højeste/laveste punkt er 1700/1050 m.

Der var som sædvanlig aktivitet meget tidlig morgen. De første var allerede i gang med pakning inden klokken var 6 og det kan ikke gøres stille med alle de plastikposer og lynlåse.

Hvordan har vi det så i dag? Jeg er optimistisk. Knæet mærkes ikke. Også fællen ser ud til at være bedre til bens.

Det er en flot morgen. Ikke en sky på himlen. Det er også meget køligt, kun 8 grader. På pladsen foran 'Relais d' Arpette' er der aktivitet. De første grupper er ved at gøre sig klar og mangler kun morgenmaden kl 7 inden dagens tur.

Kaffe og morgenmad bliver indtaget i hyggeligt selskab med de 2 fra Århus. De skal til La Fouly, vi skal en lille time længere, til Ferret.

Foto: Champex Lac, søen ved byen Champex, Valais, Schweiz.

Over en ekstra kop kaffe får vi en snak om dagens vandring. Klarer benene den? Vi er begge optimistiske.
Bagagen bliver pakket og afleveret til afhentning i garagen og vi drager af sted.

Vi skal samme vej tilbage, som vi kom i går, men i dag går vi ikke ad stien. Vi følger vejen ned ligesom flere andre. Vi kommer tids nok til at gå på smalle stier.

Vi kommer ned i Champex og sætter os lidt og kigger på søen og omgivelserne.

Foto: Her er der så skiltning, der tydeligt viser vejen.

I Champex følger vi en sidevej væk fra hovedvejen og kommer kort efter ud på en sti, der efter et par zig zag nedad krydser netop hovedvejen. Her er der så skiltning, der tydeligt viser stien til vores mål.

Vi har gået knap 3 km, da vi passerer det sidste hus i Champex og fortsætter ad stien i retning mod syd.

Den fører ind i skoven og går på bjergsiden mellem træerne og begynder at gå nedad.

Foto: En info tavle viser, at det er en svampesti vi går på. 'Cercle Mycologique', 'Mykologiske Cirkel'.

Vi havde kun gået et par minutter, da vi mødte en stor figur, forestillende en hare, skåret ud af resterne af et træ. Meget flot.

Snart efter møder vi flere udskårne figurer. Ganske opfindsomt arbejde. En info tavle viser, at det er en champignon sti vi går på. 'Cercle Mycologique', Mykologiske Cirkel, står bag både svampestien og de udskårne figurer.

Men stien er altså også en del af TMB, hvilket de sort/gule mærker på sten og træer betyder.

Foto: Vi passerer flere af de udskårne figurer på stien. Her dækket op til frokost og en dram.

Undervejs får vi også et par kig ud over dalen med byen Orsieres, hvor vi var i går, 4-500 m nede. Vi tager en lille pause og nyder udsigten.

Det er nu knap 2 timer siden vi startede. Tempoet har ikke været specielt højt og vi har da også kun vandret 4,5 km. Nå, men det rolige tempo er godt for benene og stavene gode for mit knæ.

Vi passerer flere af de udskårne figurer på stien nedad. Man må sige, at opfindsomheden har været stor. Et sted er der dækket op til frokost og en dram.

Foto: Denne lille fyr skal nok minde svampeplukkerne om de giftige svampe.

Vi har stort set vandret i skov siden Champex og jeg kan forestille mig at her er masser af svampe i sensommer og efterår, men i.flg. info tavlen, skulle der være champignon næsten hele året.

For lige at minde svampeplukkerne om mulige farer for fejltagelser har man udskåret en lille figur af en fluesvamp.

Det meste af tiden har vi vandret mod syd, men nu deler stien sig i to. Champignon stien fortsætter, men TMB stien slår et sving mod sydøst.

Foto: Den lille by Issert ret forude.

Vi er nu næsten nede i dalen ved landevejen. Det tynder ud i træerne, stien drejer igen mod syd, og så kan vi se landevejen på venstre side og den lille by Issert ikke ret langt forude.

Der er nu marker på vores venstre hånd og vi kommer kort efter til en grusvej og følger den det sidste stykke ned til landevejen.

Mon man kan købe noget at drikke i den lille by? Vi går langs landevejen de små 100 m til Issert.

Foto: Vi fortsætter fra Issert ad landevejen og passerer disse gamle træbygninger.

Jo, det kan man faktisk. Der ligger en lille café ved busstoppestedet. Vi drikker en sodavand mens vi lægger en strategi for den videre færd.

Lidt udenfor byen drejer sporet væk fra landevejen og fortsætter parallelt med denne et lille stykke oppe på bakken. I næste by, Praz de Fort, om en halv times tid, mødes stien og landevejen igen.

Vi beslutter os for at vandre ad landevejen, der ikke er særlig befærdet. I Praz de Fort må vi så se, hvad vi gør.

Vi når frem til Praz de Fort og sætter os i busstoppestedet, det eneste sted med siddepladser i nærheden, og spiser den medbragte mad.

Vi gør status da maverne er fyldt. Vi har brugt godt 4 timer indtil videre, der er mindst 4 timers vandring endnu inden vi er i hus. En rimelig enkel vandring, ikke noget op og ned, men den er lang.

Jeg tjekker busplanen og ser, at der går en bus om 40 min. Skal vi spare benene? I morgen får vi brug for gode ben. Der er 1050 m op og 900 ned, godt 5 timers vandring, og ingen bus. Er vi først startet må vi fortsætte til mål.

Foto: 'Chalet Col de Fenetre' i Ferret, Valais, Schweiz.

Vi beslutter at tage bussen. Mens vi venter, passerer de to fra Århus og flere andre vandrefolk forbi. TMB stien krydser landevejen lige ved busstoppestedet og fortsætter overfor.

Der hersker tilsyneladende lidt tvivl om den videre færd, for flere kommer tilbage, studerer kort og skilte og prøver så igen.

Vi betaler 12 Euro for busturen. Denne del af Schweiz tager gerne mod Euro.

På busturen kan vi flere gange se over til stien på den anden side af floden, hvor vi skulle have gået. Vejen snor sig gennem landskabet og fører igennem den lille by La Fouly, hvor flere af grupperne skal bo.

Der er et stykke længere til Ferret, men vi bliver fragtet lige til døren. Bussen har vendeplads lige udenfor refugie 'Chalet de Fenetre' i Ferret, hvor vi skal overnatte.

Foto: Overfor 'Chalet Col de Fenetre' i Ferret, ligger dette lille kapel.

Vi blev indlogeret på en 6 sengs sovesal i stueetagen og fik en under- og en overkøje. Fin sovesal, men ellers er her lidt trangt. Gangen ud til toiletter og bad er smal og lidt snørklet og trappen til første sal blander sig midt i det hele.

Vi sætter os ud i den hyggelige tilhørende have med en øl og nyder udsigten til de grønne bakker.
Ferret ligger i det smukke schweiziske bondeland, her lugter af dyr, man kan høre koklokkerne og her er irriterende mange fluer, men meget betagende.

Det er også den absolut sidste sol i dag vi labber i os. Der er masser af skyer på vej over bjergene nu. De kommer fra den retning vi skal i morgen.

Det regnede faktisk en lille smule inden aftensmaden, men var holdt op igen da vi satte os til bords. Opdœkningen til aftenens menu var et bedre hotel værdigt og menuen ganske fin. Den blev fuldendt med en kande god vin.

Vi gjorde status efter aftensmaden. Benene i bedring, stadig lidt ømme, knæet ok, men vi har heller ikke gået så langt i dag. Forhåbentlig kommer det os til gode i morgen.

Der blev endnu en gang masseret muskler og indgnedet Voltaren og taget en pille. En ung franskmand havde insisteret på, at afgive et par af sine specielle "painkillers", som han var sikker på ville hjælpe min fælle. Efter aften toilette og et kig ud til aftenen, i med ørepropperne og så godnat - også til de mange fluer. Håber de holder sig i ro.