TMB.

En delvis TMB. Hvorfor, hvordan, hvor langt?

Foto: Derfor! - Jeg bliver ganske ydmyg i sådanne storslåede omgivelser.

Hvorfor? Ja, fordi Mont Blanc Rundt trekket har stået på ønskelisten i mange år. Det er et populært trek, lidt et "must do", det er legendarisk og det foregår i et storslået og udfordrende terræn. Derfor.

Delvis TMB, ganske enkelt fordi vi ikke nåede hele vejen rundt, men den del af touren vi vandrede, var fantastisk og bød på alle facetter af, hvordan jeg mener trekking skal være: Fantastiske scenarier dag efter dag. Storslået utæmmet natur. Ydmyghed. Den rene friske luft i lungerne. Den fysiske udfoldelse. Derfor.

Følelsen af glæde og tilfredsstillelse ved at nå frem til næste refugie, sidde og puste ud over en kold øl inden aftensmaden og sengelejet. - Så op til en ny dag, nye oplevelser, et nyt sted, C'est la vie!

Hvordan? Vi overnattede og spiste på refugier og vores bagage blev transporteret i bil mellem overnatningsstederne, så vi havde hver kun en dagtursrygsæk med på den daglige vandring.

Ligesom i Trekking i Nepal. Her var porteren bare i bil, men vi så faktisk æseltransporter lastet med bluebags, næsten som i Nepal. En noget bedre form for økoturisme og hensyntagen til miljø end bagagetransport med bil.

Foto: Skiltning ved Gr. Col Ferret (2537 moh) på grænsen mellem Schweiz og Italien.

Vi var udstyret med kompas, et kort fra IGN Institut Geographique National i 1:25000 (3630 OT og 3531 ET), som dækker hele turen, samt en turbeskrivelse fra rejsearrangøren. Sammen med skiltningen, var det let at orientere sig og finde vej.

I Frankrig var man nu noget nonchalant med skilte og mærker efter min mening. Bl.a. tidsangivelser undervejs savnede jeg, ligesom der ikke var de annoncerede rød/hvide Randonèe mærker.

I både Italien og Schweiz var denne del af servicen en hel del bedre. I Schweiz var der både de rød/hvide og deres egne gule/sorte og i Italien de gule/sorte TMB-mærker.

Foto: Hård dag for knæ. De sidste 400, af dagens ialt 1100 m nedad, til landevejen ved Tre-le-Champ.

Hvor langt? Tjae - de forholdsvis store op- og nedstigninger, allerede fra dag 1, havde været belastende og skabt uventede problemer med overanstrengte lår og et dårligt knæ, så dag 3 måtte vi springe helt over og tage som hviledag. Bus og tog til næste overnatning.

Efter dag 6 valgte vi så at springe helt fra. Benene var blevet ok, men i stedet sloges vandrefællen nu med forkølelse. Mit knæ var stadig ikke så godt - og udsigten for vejret i øvrigt heller ikke. Regn, regn og mere regn.

Vi havde indtil da ellers haft rigtig dejligt vejr, klart og solrigt alle dagene. I dårligt vejr og med svækket helbred kunne det blive nogle rigtig lange og opslidende dage, så vi stoppede mens "legen var god".