TMB.

Les Praz Flégere (1877 moh) - Lac Blanc (2352 moh) - Le Tour (1453 moh), dag 1.

GPS data: 11,6 km. Opad: 726 m. Nedad: 1105 m. Max højde: 2357 m. Se kort nederst.

Foto: 'La Flégère', kabelbanen fra Les Praz de Chamonix (1060 moh) til 'Chalet de Flegere' (1877 moh).

Turen er i vores program sat til ca. 5 timer (uden pauser), med en samlet højdeforskel på 430/1000 m op/ned og højeste/laveste punkt er 2352/1360 m.

Trekket starter oppe ved 'Chalet de Flégere' i 1877 m, for enden af kabelbanen, der bringer os de første 800 m op på bjerget, sammen med rigtig mange andre. Vandrefolk, godtfolk og cyklister i en skønsom forening. Der er knap plads til de 48 personer annonceret i kabinen, men vi har også et par cykler med.

Det er vist også kun de færreste, der hardcore kunne insistere på, at lægge ud med de 800 m op ad bjerget i zig zag under liften. - Ikke her... Den ser sej ud heroppe fra kabinen.

Foto: Vejviser skilte ved 'Chalet de Flégère'. Fin skiltning: Lac Blanc 1.45 min.

Der kan provianteres og spises frokost heroppe ved 'Chalet de Flégere' og det er der også mange der gør.

Støvlerne bliver snørret. Der bliver kigget på vejviser skilte. Lac Blanc 1.45 min. - Vi skal dén vej. Først lidt ned, så op, starten på de 430 m op til søen.

Vejret er nær perfekt. Sol, men også lidt skyer. 16 grader. Super. Klokken er 10:45, vi sætter kurs mod Lac Blanc søen, eller søerne, og drager så af sted sammen med andre over stok og sten.

Der er mange på stien, der fører op til Lac Blanc. Det er et populært udflugtsmål, så det er vel forståeligt. Det er en blandet forsamling af menesker, der bevæger sig opad.

Børnefamilier og seniorklubber i let endagsudstyr, vandrefolk for en dag og trekkere med mere eller mindre udstyr, som os. Det er også stien, der fører videre og højere op, så bjergklatrere blander sig også.

Vi har kun gået ganske kort, da en sti fører ned på højre hånd. Den skulle føre til Le Grassonnet i dalen 5-600 m nede. Der er nogen på vej ned.

Foto: Skiltning viste at stien fører til Les Cheserys og Argentiere.

Efter godt 30 min går en ny sti til højre. Den fører, i følge skiltet, til Les Cheserys og Argentiere. Den ses tydeligt deruda'.

Vi kigger på kortet. Det er samme sti, som vi støder ind i sidst på turen og skal følge videre. Den holder stort set niveau, stiger kun ca 300 m over lang afstand. Vi overvejer om vi skal følge den i stedet?

- Vi beslutter dog, at følge den angivne rute. Kender endnu ikke til stiernes generelle beskaffenhed - ingen chancer.

Stien er blevet en del smallere og er visse steder kun et enkelt spor og der er lidt vel rigelig færdsel. Må flere gange træde til side for en overhaling. Skulle måske have taget den anden sti alligevel?

Solen bager og terrænet bringer sved på panden. Visse steder stiger det stejlt og der skal klatres mere end vandres. Det går et par sten op og ned, men mest op... og der er et godt stykke endnu.

Der begyndte efterhånden også at komme en lind strøm af folk på vej ned fra bjerget og skabte yderligere trængsel. Nå, det er nu rart nok, at træde til side, nyde udsigten - og puste ud. Den er godt nok lidt sej...

Foto: Skiltning til Les Cheserys og Argentiere med Mont Blanc i baggrunden.

Efter godt 2 timer kom vi igen til et sted, hvor vejen delte sig. Også her gik den anden mod Les Cheserys og Argentiere, men nu var vi så tæt på Lac Blanc, at vi lige så godt kunne fortsætte.

Vi nåede op til den, i al fald i dag, stærkt vindblæste sø og refugiet 'Chalet du Lac Blanc' i 2350 m efter 2½ time. Vi havde holdt en del pauser undervejs på de ca 500 m op. Det havde været en varm tur, med trængsel undervejs og stejle passager, men måske trak vi den lidt for meget?

Det blev så til gengæld en meget kort pause ved 'Chalet du Lac Blanc'. Havde i mit stille sind håbet på en kop kaffe, men... Der var stopfyldt både inde og ude.

Foto: Stiger måtte tages i brug på et sted, hvor det var meget stejlt.

Det blæste ret kraftigt, det var rigtig hundekoldt og umuligt at finde lidt læ og varme, trods det at vi havde både uldundertøj, fleeze og skaljakke på.

Det var bare at komme videre, som nu var nedad. - Stejlt nedad kunne jeg se.

Jeg glemte helt at tage fotos ved hytten. Det må have været kulden. Kom i tanke om det, da jeg ville tage et foto af den stige, vi lige havde måttet tage i brug på et sted, hvor det var meget stejlt. Et tricky sted for flere kunne jeg se, også for vandrefællen.

Foto: Herfra kan man se hytten 'Chalet du Lac Blanc' knap et par hundrede meter oppe.

- Kravler ikke op igen for at tage fotos. Der er ikke langt, men stejlt. Vi må videre nedad. Ned, hvor det ikke blæser så meget.

Der var små 200 stejle meter ned, så fladede det lidt ud. Endnu en stump sø dukkede op. Herfra kunne man se hytten knap et par hundrede meter oppe.

Stien går lidt opad igen ved søen, men flader så ud. Efter et kvarters tid begynder den så igen at gå nedad. Nu mere jævnt, men ned.

Foto: Geden var ikke en ged, men en Stenbuk. Capra ibex, så vidt jeg siden kunne finde ud af.

Ikke lang tid efter møder vi stien, som vi havde været i tvivl om ved starten. Vi skulle have taget den i stedet, så vi var sluppet for så meget op og ned. Vi er trætte og mit ene knæ gør vrøvl.

Vi må vi stoppe op og vente, da to vandrere foran har travlt med at fotografere et dyr på stien længere fremme. En ged? Naj... Den er for stor. En stenbuk?

Et flot dyr, der til sidst veg fra stien og overlod os vandrere at passere i ærbødig afstand.

På de næste godt 3 kvarters vandring mødte vi flere af arten, som måtte stille til skue for en fotosession, når vandrefolk passerede forbi.

Foto: Vi kan nu se ned til Montrox og Le Tour, også, at der er langt der ned.

Vi har nu været på farten ialt godt 6 timer, da vi når frem til et lille plateau, hvor stien nærmest drejer modsat den ellers konstante nordlige retning.

Det giver en fantastisk udsigt. Vi kan se ned til Montrox og vores overnatningsby Le Tour, lidt længere væk. Kan også se, at der er langt ned endnu. Ca 400 m i flg. kortet.

Der er også langt at gå, for man kommer ikke ned her, vi skal længere endnu. Stien drejer tilbage til sin nordlige retning.

Nu går det så nedad i zig zag og de golde bjergsider afløses af mere og mere vegetation. Vi møder igen et par Stenbukke. Et par prægtige stykker af slagsen med meget store horn.

Foto: Zig zag godt 500 m nedad på skiftevis løse sten og høje trappetrin, til landevejen ved Tre-le-Champ.

I en times tid zig zaggede vi de godt 500 m nedad til landevejen ved Tre-le-Champ. Skiftevis på løse sten og på temmelig høje trappetrin. Det var hårdt. Vi var mentalt udkørte. Mit knæ gjorde ondt og vandrefællens ben "skreg" på hvile, som det blev udtrykt.

Der ligger en stor parkeringsplads her, hvor vi kommer ned, og ca 100 m længere ude ad vejen mod nord ligger en stor hytte. Chalet og restauration.
- Stien vi kom ned ad, delte sig kort før bunden og den ene førte til hytten, den anden til P-pladsen.

Vi konfererer med kort og skilte for at finde den videre vej. Gider ikke tage ét skridt i forkert retning. Vi skal i første omgang følge landevejen et lille stykke i retning tilbage mod Chamonix.

Så ser vi et skilt vi kan bruge. Det viser til en sti mod Les Frasserands og Montrox. På kortet kan vi se, at den senere rammer den lille landevej til Le Tour.

Vi går i skovkanten, som husene i Les Frasserands ligger helt op til. Fede baghaver de har. Alle med låger ud til stien.

Vi kommer ud ved den lille tog station i Montrox. Togskinnerne fører ind i bjerget og der kan lukkes af med en port...?

Så drejer vi til venstre og er nu på den sidste km ind til Le Tour, hvor vores overnatning venter. Et busstoppested! Skulle vi være så heldige...? Bustiderne studeres. Nej, der er længe til.

Foto: Et skilt ved kirken i Le Tour viste op gennem landsbygaden til 'Chalet Alpin du Tour'.

Den sidste km var sej, og op ad bakke. En stigning på 100 m op til landsbyen. Vi gad ikke at gå mere og da slet ikke opad.

Et skilt viste op i gennem landsbygaden til 'Chalet Alpin du Tour'. Hyggelig lille gade, gamle huse.

Klokken var 18:30, da vi havde fået anvist vores sovepladser og satte os udenfor på terrassen og nød den sidste sol og den, i den grad, velfortjente kolde øl. Vi havde været af sted i godt 8 timer, selv med pauser er det lang tid.

Vi havde fundet vores bagage indenfor ved hovedindgangen, som i øvrigt var låst da vi ankom, så vi måtte ind gennem terrassedøren. Der var reoler til de mange vandrestøvler placeret ved indgangen og hvor der ikke stod støvler, lå der plastiksandaler til fri afbenyttelse. Det er almindelig praksis i refugier.

Foto: Det store 'Chalet Alpin du Tour' i landsbyen Le Tour (1470 moh) set fra bagsiden.

'Chalet Alpin du Tour' er et stort chalet eller refugie. Der holder mange biler på P-pladsen foran og kl 19 er der fyldt ved alle borde i den store restaurations sal.

Vi kom til at sidde ved et bord med 6 franskmænd, der desværre ikke kunne flere ord på engelsk end vi på fransk, så det var ikke meget vi var med i samtalen, men de var flinke og høflige.

Menuen var fantastisk. De kan det med mad, de franskmænd. Hvis det var udtryk for det generelle niveau, kunne vi godt begynde at glæde os.

Vi fik først et stykke tærte/pizza med Ruccolasalat i balsamico eddike. Så en lækker ret med okse kød, kartofler og courgetter i fad fra ovn, dernæst små stykker ost og til dessert en eller anden kage med frugt, lidt ligesom æble kage. Vi drak en kande rødvin til maden, som betales særskilt.

Vi bestilte en enkelt frokostpakke (8 Euro) til morgendagens tur inden vi takkede af og krøb til køjs for at hvile og restituere. Vi havde fået plads på en 5 mands stue med 2 køjesenge. Der lå en og sov da vi ankom, han lå der stadig da vi krøb i køjerne kl 21, men ellers var der ikke andre.

Foto: Den imponerende gletcher 'Glacier du Tour' i baghaven til Chalet Alpin du Tour.

Da jeg lå i køjen kredsede mine tanker om den sti vi ikke tog i formiddags. Pokkers! Den kunne have sparet os for godt 300 m både op og ned, og måske de problemer vi nu havde rodet os ud i med overanstrengte lemmer og knæ.

Jeg havde nærstuderet kortet og læst de meget små bogstaver, og den sti er faktisk mærket 'Tour du Mont Blanc', hvor turen op til søen er mærket som 'Pay du Lac Blanc', altså sekundær i denne forbindelse. Den havde været god nok. Ærgerligt.

Turen op til søen Lac Blanc havde egentlig været fin nok, og ville have været rigtig god som en en-dagstur, hvor man kunne tage en lille sløjfe ved hytten og så ellers samme vej tilbage til Le Flegere kabelbanen, men i kombination med det lange stræk, og den lange seje nedstigning, til Le Tour, var det nok en tand for meget.

Vi er desværre lidt slidt. Jeg har været glad for vandrestavene, som jeg brugte på alle nedstigninger, de har nok været med til at begrænse skaden i knæet, men skaden er der.

Nå, en god nats søvn har før gjort underværker.

Et par timer efter blev jeg vækket, da de 2 tomme køjer blev indtaget af 2 sene gæster, der prøvede at være stille, men ikke helt lykkedes med det. Det er ligesom på caminoen, tænkte jeg, og fandt mine ørepropper frem.