Sierra Nevada.
Vandring i Spanien. Vandreture i Sierra Nevada. La Alpujarra. Mulhacén vandring.
Alto del Chorillo - Mulhacén.
Foto: Så dette er altså Mulhacén.
Distance: Ca 5-5½ time. Ca 10 km.
Grad: 3, udfordrende - og tæt på 4, alene pga højden.
Op/ned på ca 700 m.
Udstyr: Gode vandresko eller vandrestøvler, fleecejakke, vindjakke, windbreaker eller varm trøje, en solhat og godt med vand.
OBS: Vær opmærksom på højden og dermed
muligheden for højdesyge. Jeg oplevede det på denne tur, men var dengang ikke klar over, hvad det var, der skete med mig.
Turen starter i Capileira ved Parcque Nacionals kontor, hvor en minibus kører op til Alto del Chorillo. Med et enkelt stop undervejs ved Puerte Molina, tager turen næsten 2 timer. Fra 1436 m.o.h. til 2721 m.o.h.
Foto: Parcque Nacionals kontor i Capileira.
Vi møder op til den tidlige afgang kl 8.30 med minibussen. Turen er booked dagen i forvejen, hvilket absolut anbefales, da der kan være rift om pladserne.
Prisen var 9 Euro for en retur. Ved enkelt ture 5 Euro.
Det er køligt og fleecen beholdes på selvom solen så småt får varmet op. Der regnes med 15 grader oppe ved Mulhacén og klart vejr. Flere af vore med passagerer er i t-shirts.
Foto: Udsigt mod Veleta (3392 m.o.h.), set fra Puerte Molina.
Snart efter er vi på vej. Op gennem Capileira og forbi campingpladsen. Et stykke tid efter passeres det sted, hvor stien nede fra Bubión krydser.
Vejen zigzagger opad til Hoya del Portillo. Indgangen til nationalparken. Bilister må her lade bilen stå, hvis de vil videre. Bussen kører videre og kommer til et udkigspunkt. Puerte Molina. Her er opsat nogle tavler der fortæller lidt om bjergene og der er et flot udkig næsten hele vejen rundt.
Vi fortsætter et stykke endnu med bussen til vi kommer til Alto del Chorillo i 2721 m højde. Kl er 10.15. Her ved Mirador de Trevélez, som det også kaldes, vender bussen og det er her vi bliver samlet op kl 18.30. Herfra er der 5 km til toppen af Mulhacén. Det blæser køligt.
Foto: Et kig tilbage, ned mod Alto del Chorillo.
Der bliver lagt hårdt ud af flere af de andre og der bliver shortcuttet. Det er den lige linie opad. Vi følger efter i mere adstadigt tempo.
Det første stykke er moderat, men efterhånden begynder det at stige. Her er bart og her er meget stenet.
Efterhånden ligger Alto del Chorillo et godt stykke nede bagude og der er en fin udsigt til højre til Trevélez kløften.
I takt med stigningen bliver der flere små pauser. Der skal ventes på lunger. Det er sgu lidt hårdt. Sveder og får lyst at lyne ned, men i stedet tages vindjakkerne på. Det blæser og det er koldt at stå stille. Vi skuer terrænet og bestemmer os til at det er slut med shortcuttet og begiver os ud ad den rigtige 'vej', der ikke stiger så voldsomt.
Foto: Pico Mulhacén. 3483 m.o.h.
Til gengæld blev turen en hel del længere, længere end vi havde regnet med, og vi skulle nok alligevel have holdt os til genvejen.
Men op kom vi. Ski'e koldt er det. Det blæser en pelikan heroppe.
Her nogle meter fra toppen er der et imponerende skue ud over de rå bjerge. Den karakteristiske profil af kæmpen Veleta er ikke så langt væk. Vi kravler dog hurtigt lidt ned og finder en smule læ.
En mand kommer opad i 'højt' tempo, hilser flygtigt, fotograferer toppen og fiser nedad igen. Hmm. Et par unge gutter i t-shirts kommer op, tager fotos og fortsætter i retning mod Alcazaba (3371 m.o.h.), der ligger et par km længere mod nordvest. En kold fornøjelse skulle man mene.
Foto: Barranco Poqueira set fra Mulhacén.
Så bevæger vi os nedad - og tager genvejen. Den er lidt hård ved knæene, men absolut hurtigere.
Vi tager den med ro, holder lidt pauser og nyder udsigten - og stilheden de steder, hvor der er læ.
Og udsigten er fantastisk. På en klar dag skulle man fra toppen kunne se helt til Algier. I dag er det diset i horisonten og vi må nøjes med den nære udsigt. Barranco Poqueira, der gemmer på Bubión og Capileira, er imponerende herfra.
Foto: Stenbuk, Capra Montes.
Et stykke nede spottes en stenbuk, der ligger på en klippe med ryggen til os. Den lader sig ikke forstyre. Det ser ikke ud til at der er flere i nærheden.
Der er et rigt dyreliv her i nationalparken, men vi har nu ikke set så meget til de større dyr før nu. Vi har set mange fugle, både store og små.
Vi betragter det smukke dyr en stund og fortsætter så nedad.
Foto: Laguna Hondero.
En lille bjergsø, Laguna Hondera, dukker frem på venstre side mod øst et stykke nede. Den ligger i 2850 m.o.h.
Vi fortsætter nedad og kan nu se et par hjorte mere helt nede ved søen.
Der er en pragtfuld udsigt over Trevélez dalen på vor venstre side. Ret frem ligger plateauet med Mirador de Trevélez og en smule til højre Poqueira kløften med Refugio Poqueira.
Foto: Flere stenbukke på vej mod lagunaen.
Vi er nu på det officielle spor nedad og et kig tilbage afslører en lille flok hjorte der krydser sporet på vej ned mod søen.
Vi er nede ved Alto del Chorillo og Mirador de Trevélez en time før bussen kører tilbage. Finder et sted med lidt læ og flader ud i solen.
Selvom solen luner er det alligevel halvkoldt. Fleecen og vindjakken er stadig på. Efterhånden dukker der flere folk op og endelig kommer også bussen.
Læs mere her fra en tidligere tur:
Mulhacen vandring fra Treveléz.
Eksterne links, del og like:
oprettet september 2004 - opdateret: 11-01-2015