Relateret.
Efterlad kun dine fodspor...
Reflektioner over 'Efterlad ingen spor', 'Leave no trace',
som er
et kodeks af syv principper for, hvordan man bør begå sig i det fri, på sporet, på bjerget, ved vandet, ja i naturen som sådan, uden at skade den og uden at efterlade spor.
Jeg hylder principperne, selvom jeg har haft lidt svært ved at forstå, at det skulle være nødvendigt at lave 'regler'.
Erfaringerne har dog lært mig, at det er nødvendigt. Det ligger ikke lige for hos alle, ej heller hos fritidsfolket, at tænke sig om og passe på naturen. Men...
Kan grænsen trækkes lige der?
Foto: Efterlad kun dine fodspor...
Selvfølgelig godt, at budskabet om at passe på naturen udbredes. Jeg har dog ofte spekuleret på, om grænsen kan/bør trækkes lige netop der, hvor 'civilisationen ophører' og 'naturen begynder'?
Vi er jo alle begejstrede for de fantastiske steder, vi besøger for at opleve, eller udleve, fritidsdrømmene, og de fleste passer da også på miljøet, når de når frem. Men, hvordan nåede vi frem?
Klimabelastning.Det er ikke første gang, jeg gør mig tanker om dette og denne sommer uden vandre- og rejseaktivitet har igen afstedkommet en del refleksion over emnet.
Det er selvfølgelig klimabelastningen, jeg tænker på. Den indirekte indflydelse på det miljø jeg nu vandrer rundt i og nyder at opleve - og passer på ikke at belaste…
Jeg har gennem årene besøgt mange spændende steder for at komme på vandreture, men især de senere år, har jeg haft slæbt et dilemma med i rygsækken, som vejer tungere og tungere, nemlig selve rejserne.
De første år foregik rejsen med tog og færge til nære destinationer, Sverige og Polen, men siden gjorde billige flyrejser det muligt, at udvide med fjernere destinationer og at tage på små hurtige rejser.
Foto: Det store dilemma. Flyrejsen.
Kvoter.
Jeg har næsten lige så længe trøstet mig med, at jeg jo har sparet sammen i kvoter i alle de mange år uden bil. Jeg har kun brugt pedalkraft eller offentlig trafik frem og tilbage mellem hjem og arbejdsplads og har sparet omgivelserne for så meget Co2, at det sagtens kunne dække mine flyrejser!?!
Det blev udregnet på Miljøministeriets daværende kampagnehjemmeside "Et ton mindre" i 2007. - Mit forbrug, det beregnede år 2006, svarede præcis til en gennemsnits danskers forbrug... Jeg cyklede 6000 km det år bare mellem hjem og job.
Paradoksalt nok var 2006 også året, hvor jeg rejste mest. Hele 4 stk flyrejser tur/retur. Tankevækkende... Det siger lidt om, hvad billismen udleder af Co2!
Samvittigheden?!Så er samvittigheden på plads - eller er den? Ikke helt må jeg tilstå. Med den viden vi har i dag om global opvarmning og de lurende og accellererende katastrofale følger, som vi så småt også er begyndt at mærke her i Danevang, så vil det vedblive med at være et dilemma for samvittigheden, Co2 kvote eller ej.
Mageligheden?!
Tilbage står så om jeg skal opgive mageligheden på rejsen til det sted, hvor jeg har tænkt mig at opgive netop al magelighed for at opleve? - Ændre selve rejsemåden til en mere ansvarsbevidste færd? Eller helt holde op at rejse ud?!
Hvordan jeg end vender og drejer det, er og bliver det mig et paradoks og et dilemma - og det bliver sværere og sværere at negligere alvoren.
- Vi har trods alt alle et ansvar, for de spor vi efterlader...
Lignende:
Vandrestave eller ikke? Miljømæssige konsekvenser...
oprettet september 2014 - opdateret: 21-09-2014