Relateret

Så er det igen aktuelt. Vandrestave eller ikke vandrestave? I forberedelsene af Kreta turen er spørgsmålet dukket op igen. Skal jeg slæbe dem med og satse på at bruge dem?

Jeg har for nylig prøvet dem - og mig selv - af, med et par gode ture a' godt 12 km i ganske fladt terræn.

Konklusionen er nok stadig den samme som i artiklen Vandrestave eller ikke? - og så alligevel ikke...

Foto: Jeg har for nylig prøvet dem - og mig selv - af.

Undervejs på turene synes jeg nemlig, at jeg kunne mærke en bedring i nakken og skuldrene, når jeg brugte stavene, så måske de alligevel kommer med, selvom Kreta ikke just byder på 'ganske fladt terræn'.

Og netop terrænet på Kreta kan blive et problem. Jeg ser for mig en af de snævre kyststier på bjergsiden, hvor der er lavere på den side, der vender mod havet end på den anden. Det kræver en "kort og en lang"!

Det kan sikkert også blive et problem at finde "fodfæste" til stavene mellem de mange sten og scrubs - og få dem med igen uden at de hænger i.

Det kan meget vel blive sådan, at kun den ene kommer i brug - som kæp...

Foto: Jeg ser for mig en af de snævre kyststier på bjergsiden.

- De var dog stadig irriterende i flere situationer. Ved fotografering, kigge på kort osv.

Desuden havde jeg også lidt svært ved at tilpasse dem min gang takt. Hvis de fulgte mine friske skridt, skulle der gang i armene. Klik, klik, klik, klik, for hvert skridt. De kan høres, når man går i grus eller på asfalt.

Det blev noget bedre, da jeg slog over i halv takt med stavene, men det ændrede ikke meget på lydbilledet. Det er ikke optimalt, når der ellers er stille omkring en.

Et plus er, at jeg ikke efterfølgende havde ondt i armene, trods det intense og uvante brug på test turene.