Sverige.

Foto: Kullen, Kullaberg på svensk.

2 dages vandring ved Kullen i Skåne.
Knap 2½ time med det offentlige fra København, ca 25 km nord for Helsingborg, ligger Kullen eller Kullaberg, som de siger hinsidan.

Et af Sveriges første turiststeder og et stadigt yndet turist mål nu om dage. Her er mulighed for et aktivt weekend- eller ferieliv for hele familien.

Det er let at komme dertil og ikke specielt dyrt. Eks.: Købenkavn - Helsingør, færge til Helsingborg og bus videre til Höganäs og Mölle.

Der er et udvalg af muligheder for bl.a. dykning og klatring. Flere danske bjergbestigere er startet med at klatre på Kullen, og 'bjerget' har krævet sine ofre.

Kullaberg rejser sig markeret i det ellers flade landskab. Skove og hede præger bjerget med stejle klippeskrænter ned mod Øresund.

En stor del af Kullaberg er naturreservat og området skulle byde på en unik flora og et rigt fugleliv. Her er også store velplejede golfbaner. Fine ser de ud.

Foto: Kullen og det berømte fyr.

Bilister må betale en afgift for at køre ind i reservatet og ud til det berømte fyr yderst på Kullen - og det er der altså rigtig mange der gør.

Fyret ligger 78 m.o.h. Det er bygget i 1900 og er det kraftigste fyr i Skandinavien. Det kan ses 50 km væk.

Fyrpladsen har aner langt tilbage i tiden p.g.a. beliggenheden. Den danske konge Fredrik II beordrede det første fyr sat op i 1560.

Foto: Kullen. Kullaberg.

Vandreture
2 lette vandreture, velafmærkede vandrestier, blå og rød på hver sin side af halvøen, forbindes af gule tværgående med jævne mellemrum, så det er muligt at tilpasse tid og længde til ens behov.

Begge stier udgår fra den lille by Arild på nordsiden og der er vel ca 8 km til fyret ad begge. Den blå rute følger nordsiden og den røde sydsiden.

Man kan hoppe på rød sti i den lille idylliske havneby Mölle, og så er der vel små 4 km til fyret. Fra Mölle kan man også følge en sti langs kysten til Ransvik, der byder på et lille traktørsted. Herfra er det så rød sti resten af vejen.

Kullen. Flere imponerende badehoteller i Mölle

Vores lille smuttur til Kullen foregik fra havnebyen Höganäs der ligger 8-10 km syd for Mölle. Margreteberg, "Höganäs Lågprishotell & Vandrarhem" blev brugt til overnatning.

Teltet er i Sydfrankrig til bedre vejr, så hytter og vandrehjem blev tjekket på internettet.

Det var med meget kort varsel og der var desværre ingen ledig hytte på campingpladsen ved Mölle, det havde ellers været perfekt.

Der er ikke noget vandrehjem i Mölle, men flere imponerende badehoteller. I Höganäs er der op til flere vandrehjem.

Vandrehjemmet var ok og der går en fin 8 km lang cykel- og vandresti til Mölle, et stræk der mindede meget om tilsvarende på den spanske meseta. Meget lige ud. Desuden er der rimelig gode busforbindelser.

Foto: Første vandredag foregik i stille silende regn.

Første vandredag foregik i stille silende regn. Vejret ikke en dråbe bedre end hjemme. Senere slog det endda over til rigelige mængder regn, tilsat en stiv kuling fra nordvest.

Vi fulgte stien fra Höganäs til Mölle og videre langs kysten mod fyret yderst på Kullen.

På tilbageturen fulgte vi landevejen gennem reservatet til Mölle, så det endte med at blive en god tur på alt ialt godt 16-17 km.

Sidst på dagen klarede det op med sol, men det var halvkoldt, da vi efter turen sad og drak en 3,5% øl på havnen i Mölle. Bus tilbage til vandrehjemmet.

Dagen efter stod vi op til solskin. Rart at se den efter så mange mange regnvejrsdage. Tidlig bus til Mölle og efter en kop kaffe på havnen gik vi turen ud til fyret nok engang. Det flotte vejr havde lokket adskillige badegæster ud på klipperne en stærk kontrast til i går. Fra fyret fulgte vi så den blå sti der fører langs den nordlige kyst til den lille by Arild.

Foto: Udsigt over Mölle.

Blå sti er mere kuperet end den røde og betegnes som værende "lidt sværere".

- Det er altså bare en skovsti, der fører op og ned og kan næppe betegnes som svær, med mindre man er meget dårlig gående, selvom de mange dage med regn havde gjort den endog meget mudret visse steder.

Vi valgte på et tidspunkt en af de gule tværgående stier og satte igen næsen mod Mölle.

Dagens tur blev på 11-12 km. Tilbage på havnen i Mölle var der gang i sommer- og sejlerfolket. Betragtet over en kølig 3,5% øl, mens det gode vejr forsvandt i dis og skyer.

Flåten. Skovflåten.
Kombinationen af de mange dage med regn og i dag med sol og korte bukser og sandaler gennem skoven i højt græs, havde sat sig sine spor i form af en meget lille uvelkommen gæst: En flåt.

Faktisk seks stykker, da jeg blevet "gået ordentlig efter". Det hjemmefra anskaffede "flåt fjerner kort" virkede efter hensigten og fik flåterne af. Kortet er på størrelse med et creditcard og kaldes safecard.

En flåt er altså en størrelse man skal tage alvorligt, omend det er en meget lille størrelse, ikke meget større end et knappenålshoved. En lille blodsugende mide, kaldes ofte fejlagtigt en tæge.

Følgende er hentet på netdoktor.dk
- "Skovflåten sidder i toppen af højt græs og lignende og venter på, at en potentiel vært skal gå forbi. Får du en skovflåt på dig vil den typisk vandre til et varmt, fugtigt og mørkt sted på din krop (skridtet eller armhulerne), men den kan slå sig ned alle vegne."

- "Når skovflåten har fundet et passende sted på din krop, bider den sig fast og giver sig til at suge blod. Man mærker normalt ikke noget bid, ligesom det normalt ikke generer eller bemærkes, at flåten hænger på. Man opdager typisk først flåten, når man får øje på den." (?!)

"Efter nogle dage, når flåten har fået blod nok, falder den af af sig selv. I de fleste tilfælde er det ikke farligt, men nogle flåter er bærere af en lille bakterie, Borrelia burgdoferi, som via flåtens bid kan blive overført til mennesker, der herved risikerer at udvikle sygdommen borreliose."