Slovakiet.

Foto: Chata pri Popradskom plese (1474 m.o.h.).

Distance: Ca. 1½ time.
Grad: 1, let og ubesværet på asfaltvej.
Skilte: TANAP's skilte.
Op/ned: 150 m.
Udstyr: Kort over området. Alm. vandrefodtøj eller sandaler. Regncover. Vejret kan skifte brat i bjergene.
Proviant: Strbske Pleso og Popradskom.
Til/fra: Strbske pleso via Popradske pleso ad den blå sti. Alternativt kan vælges rød sti i Strbske Pleso, som er et stenet grusspor og lidt vanskeligere.

Fra bjerghytten Popradskom plese kan gøres nogle spændende ture. Vi stod af toget ved det lille trinbrædt Popradske pleso i regnvejr. Vi kom med toget fra Tatranske Lomnika og ville så spare et par km ved at starte turen der, i stedet for i Strbske Pleso.

Foto: Stationen Popradske pleso.

Regn og tordenbyger var vi blevet vant til, og klædt til, og de varede sjældent længe, så vi ventede i den lille stationsbygning til regnen stilnede af.

En af de karakteristiske skilteposter står lige udenfor stationsbygningen. Vi fulgte den angivne retning ad asfaltvejen og krydsede kort efter hovedvejen mellem Strbske Pleso og Tatranska Lomnika.

Herfra fører en lille asfaltvej gennem skoven op gennem Mengusovska dolina, starten på blå sti.

Den blå sti fortsætter til bjerghytten Popradskom plese og derfra videre op i de høje bjerge, videre ned gennem dalen Hlinska dolina og når tilslutning til en rød sti længere mod nordvest.

Foto: På vej til Chata pri Popradskom plese.

En meget lang tur og der er ikke flere hytter til overnatning. Har man rigtig gode ben kan man sikkert nå hele vejen rundt på en god lang dag.

Men starten af blå sti, den vi er igang med, er en let og ubesværet tur. Vejen er fin og stiger kun svagt. Der er vådt og frodigt grønt omkring os og engang i mellem dukker bjergene op forude mellem det grønne eller de lave skyer.

Vi mødte et par enkelte biler på vejen, men havde den ellers for os selv.

Foto: En let og ubesværet start fra Popradske pleso.

Omkring halvvejs på den kun 3-4 km lange tur, slår vejen et par sving og så går det svagt nedad.

Dalen er snævret meget ind og bjergene rykket tættere på vejen. Det grønne har også ændret karakter og her vokser der fyrrebuske langs vejen.

Hvert øjeblik forventer jeg, at hytten bliver synlig mellem træerne, men der er stadig et pænt lille stykke tilbage. Ved siden af vejen løber nu en bæk.

Foto: Chata pri Popradskom plese.

Som vi nærmere os målet er bækken efterhånden blevet til flere mindre rivende strømme, der stammer fra søen ved bjerghytten.

Vi runder endnu et lille sving, og så kan vi se hytten forude. Den ligger jo ganske flot ved søen Propradske plese med bjerge til 3 sider.

Der lyder hamren og banken fra et byggeri helt nede ved søen. En ny hytte er ved at blive bygget i tilslutning til hotellet.

Der er en mindre kiosk udenfor bjerghytten til at betjene de mange vandre besøgende, i dag først og fremmest skolebørn, og der er fri afbenyttelse af borde og bænke. Indenfor er der restaurant, med udgang til terrassen, hvor der bydes på både god mad og drikke.

Foto: Mindelund, Symbolicky cintorin, ved Popradske pleso.

Efter besøget kan man så vælge, som de fleste, at gå tilbage samme vej man kom, men der er altså også mulighed for at overnatte og så drage videre næste dag.

Inden man vender næsen hjemad bør man dog lige følge det gule spor langs den ene søbred.

Det fører hen til "Symbolicky cintorin", en mindelund for folk, der på en eller anden måde har haft tilknytning til området. Ganske interessant oplevelse og turen tager kun en times tid.