Slovakiet.

Foto: Chata pod Soliskom (1840 m.o.h.).

Distance: Ca. 2 timer.
Grad: 2, moderat. Rimelig let og ubesværet. Først grusvej, siden stenet sti.
Skilte: TANAP's skilte.
Op/ned: 300 m.
Udstyr: Kort over området. Vandrestøvler. Evt. solhat. Regncover. Vejret kan skifte brat i bjergene.
Proviant: Strbske pleso og mad og drikke i Chata pod Soliskom.
Til/fra: Strbske pleso, den store sø ved Strbske Pleso.

Foto: Skiltet ved stiens begyndelse til Chata Pod Soliskom.

Vores tur tager igen sin begyndelse ved søen i Strbske Pleso på den modsatte side.

Man kan gå begge veje rundt om søen for at nå til stien, men man skal passe på ikke at misse stedet, der er lidt skjult i det grønne.

Der ligger en lille hytte af en slags og ved siden af denne peger skiltningen til Soliskom og en lille stenet sti, der er mærket blå, kravler opad mellem granerne.

Foto: Fleecen blev hurtigt pakket ned i rygsækken.

Det er store sten, der danner stien, som i starten stiger en del. Det kaldte sveden frem og det varede ikke mange skridt før fleecen blev pakket ned i rygsækken.

Kort efter flader det ud og stien støder til en grusvej ved foden af masterne til et lift system.

Et lille stykke til højre ligger den udtjente skihopbakke, der lige nu i dag bliver brugt til uaftoriseret Bungy-jump af en lille flok unge mennesker. Vi hører tydeligt hujen og skrigen og kan ane stuntet mellem granerne.

Foto: Sporet op til Chata Pod Soliskom.

Sporet er nu en bredere grusvej og det stiger kun svagt. Det er faktisk et skispor finder vi ud af lidt længere fremme, hvor det breder en del ud.

Kort efter kom vi ud af skoven og havde frit udsyn op mod Chata Pod Soliskom og liften, der fører der op til.

Vi kunne lige ane skiliftens endestation og taget af Soliskom, hvor det grønne stykke med græs endte. Toppen Predne Solisko (2093 m) var pakket ind i skyerne.

Foto: Så ses Chata Pod Soliskom for enden af stien.

Det er ikke fordi turen var så anstrengende, men nok til at der blev holdt et par små pustere undervejs. Mens vi pustede ud blev vi overhalet af en flok store skolebørn.

I et af disse pusterum blev den medbragte regnjakke taget i brug, da det begyndte at regne lige så stille, meget vådt.

Trædestenene blev glatte, men regnen varede ikke ved og på det sidste lille stykke op til hytten, der nu sås tydeligt, var den holdt op igen.

Foto: Chata Pod Soliskom.

Vel ankommet til hytten er det oplagt, at træde indenfor og få en forfriskning eller noget at spise.

Der sidder et par enkelte gæster indendøre og udenfor et par, der har en hund med, som bestemt ikke synes om vores ankomst.

Vi nøjes med en kop kaffe, som bliver indtaget på terrassen. Der er ikke meget lune i luften, men udsigten er betagende, så vi småfryser alene for synets skyld.

Foto: Udsigt fra Chata Pod Soliskom til Strbske Pleso ved søen.

Herfra hytten er der flere muligheder for den videre færd. Ad rød sti er der ca 45 min op til toppen Predne Solisko.

Der er 15 min videre ad blå sti til Furkotska Dolina, hvor man vil møde den gule sti, der fører op til Bystre Sedlo, over Furkotsky stit (2428 m) og ned gennem dalen Miynika dolina tilbage til Strbske Pleso. Nok nær en heldags tur.

På en dag, hvor bjerget ikke er indhyllet i skyer, skulle der fra Furkotsky stit være udsigt til flere bjergsøer.

Foto: Stien lukket fra 1/11 til 15/6 af hensyn til naturbeskyttelse.

Den gule sti starter en del længere nede af bjerget (se Rundtur ved Strbske Pleso) og vi havde påtænkt at bruge netop gul sti ned og hjem, men et stort skilt spærrede stien. Lukket fra 1/11 til 15/6 af hensyn til naturbeskyttelsen.

Hmm. Godt nok ærgerligt. Det havde været en fin tur.

Kun en lille uge for tidligt på den var det fristende, at se stort på forbuddet, men vi valgte altså, at respektere det og gik samme vej ned - næsten.

Oppefra havde vi set alternative muligheder for det sidste stykke ned til byen, via skisporet gennem skoven, og det fulgte vi så. Det forøgede turens længde med en lille time.