Rhodos.

Foto: Lindos med Akropolis i baggrunden på klippetoppen.

Distance: 4-5 timer, alt efter tempo og hvor meget man går forkert... Ca 8 km.
Grad: 3 (c), udfordrende. Største udfordring er at finde vej.
Op/ned: Ca 200 m.
Skilte: Ingen. Enkelte varder.
Udstyr: Vandrestøvler eller gode vandresko. Solbeskyttelse og vand.
Indkøb: Kálathos og Lindos.
Til/Fra: Bus fra Rimini Square i Rodos til Kálathos. Pris en enkelt billet 1,80 Euro. Retur fra Lindos. Pris 3,70 Euro (2005 priser). Køreplaner for busserne nederst på siden.

Vi stod af bussen ved det første stop efter Kálathos, hvor landevejen krydses af vejen mellem Lárdos og Vliha Bay mod kysten. Foran os en rigtig dejlig tur i et fantastisk landskab. Man kan komme til Lindos ad landevej, ad søvejen og så på gå ben over stok og sten. Det er sikkert flot ad søvejen, men helt sikkert betagende smukt på gå ben gennem det klippefyldte og frodigt grønne landskab omkring bjergmassivet Marmari, hvis højeste punkt er 458 m.

Foto: Betagende smuk tur gennem det klippefyldte og frodigt grønne landskab.

Vi fandt en sti der gik gennem det tætte stikkende budskads med retning mod syd og bjergmassivet længere fremme.

Det var ikke så let og ligetil. Stien forsvandt i vildnisset og efter flere forsøg på at krydse landskabet og et par næsten tørlagte vandløb, nåede vi frem til en lille grusvej.

Havde vi fortsat ad landevejen blot 5 min. mere kunne vi have sparet en del. Grusvejen har forbindelse med landevejen.

Vi fortsatte et lille stykke ad grusvejen til vi kom til et hegn og en låge. Vejen fortsatte på den anden side. Hegnet blev forceret og vi fortsatte ad vejen tæt ved et tørlagt vandløb.

Foto: Stien er stadig rimelig let at følge.

Efter et stykke tid krydser vejen det udtørrede vandløb og drejer lidt senere mod højre. Her skulle vejen så forlades.

Ret fremad dukkede nogle varder op der markerede sporet videre frem i landskabet blandt fyrretræer.

Klipperne var nu tættere på i højre side. Stien var rimelig let at følge og med jævne mellemrum dukkede en varde frem.

Landskabet åbnede sig og fladede noget ud med bjergmassivet på højre side. Vi nærmede os en olivenlund på venstre side af stien og ret fremad dukkede nogle lave klipper op. Det så ud til at de var huler i klipperne.

Foto: Hulen ret forude siges at huse en Cyklop.

Da vi kom nærmere viste det sig at det var en stor hule, hvorom det fortælles at en Cyklop til tider residerer.

Ved nærmere eftersyn så det snarere ud til at være et siesta tilholdssted for gederne og det var åbenbart ikke siesta lige nu for der var kun lugten af gederne.

Vi fulgte sporet til højre uden om klipperne og hulen, og kravlede et par meter op til et særpræget landskab.

Store sten - klippestykker - lå som strøet ud over terrænet med spredt bevoksning af træer. Vi havde været undervejs i 2 timer og skulle til at holde øje med sporet, der deler sig et sted forude og vi skal dreje mod øst. Varder i landskabet udgjorde pejlemærkerne.

Foto: Det lidt særprægede landskab med store sten.

Bjergmassivet på højre hånd var nu rykket tæt og samtidig rejste klipperne sig på venstre side og vi gik i en bred slugt.

Det kneb godt nok med at finde det rette spor da vi kom frem til kanten, der gik temmelig stejlt ned bag et stengærde, der strakte sig langt til begge sider. Vi kunne følge et nedad i sydlig retning, hvor en lille by skimtedes i baggrunden ude ved havet. Lindos? - Nej, den lille by hedder Pefki.

I stedet drejede vi mod øst, hvor sporet syntes at gå opad. Efter et stykke tid i østlig retning blev vi i tvivl om det nu var det rigtige spor vi fulgte. Det gik let opad og vi kunne ikke se Lindos. Tilbage igen til det sted, hvor sporet deler sig. Nej, vi havde ikke misset noget andet spor. Vores første valg havde været rigtig nok. Tilbage på sporet igen.

Foto: Bag varden anes byen Lindos med det antikke akropolis på klippetoppen.

Det fortsatte stadig med at stige let og drejede udenom et par kløfter, der skar sig gennem landskabet og åbenbart var årsagen til at vi skulle opad.

Og så dukkede Lindos frem med det antikke akropolis på den høje klippe i baggrunden. Ret forude og et pænt stykke nede. Et flot syn med det blå hav og himmel.

En stor varde markerede nedgangen mod Lindos.

Det tog en times tid at nå ned til byen. Vel nede og inde i den hyggelige by med de meget snævre gader, fandt vi en taverna med udsigt over byens tage og indtog den velfotjente kolde, mens vi fordøjede den storslåede vandretur vi havde været på.

Foto: Udsigt fra torvet i udkanten af byen Lindos.

Lindos er velbesøgt af turister og det ses og mærkes. Det er turister, der driver rundt i de smalle gader mellem en hel del turistbaserede forretninger.

Her er nu meget hyggeligt alligevel. Byen er i flere niveauer og det går stejlt opad eller nedad.

Vi kom ind i byen fra oven. Ad landevejen kommer man ind i byen forneden i nærheden af havnen.

Det er stort set umuligt at komme ind i byen med biler, men der er æsel taxier til de, der ikke orker at gå for meget op og ned.

Foto: I de smalle gader i byen Lindos.

Ifølge Homer blev Lindos bygget af Dorerne i det 12. århundrede f.Kr.

I middelalderen var Lindos den næstvigtigste by efter Rhodos by.

Den naturlige havn, hvor det siges at apostlen Paulus var gået i land efter en storm, var én af årsagerne til, at Lindos fra det 6. århundrede f.Kr. fungerede som handelshavn. Man havde på det tidspunkt forbindelse med bl.a. Cypern, Ægypten.

Ruinerne på toppen af klippen er resterne af det gamle teater Akropolis og det storslåede tempel Athena-Lindia.