Sverige.

Foto: Vejviser ved Mälerhusen.

Distance: Ca 7 km. Grad: 1, let.

Tirsdag 3. juni 2003.
Det er et værre ståhej vi står op til. Foruden den mageløse fuglesang er der lyden af en kredsende flyvemaskine og en helikopter ude over vandet. Der er en kraftig trafik af store lastvogne til og fra stranden på vejen forbi campingpladsen.

Mange gæt på, hvad det skyldtes. Der står et udstillingstelt på stranden. Her er SAAB igang med et fremstød for en ny model, men det kan vel næppe være derfor?!

Efter morgenrutinerne er vi klar til at tage fat på det sidste hug. 7 km ad stranden til Skillinge. Vejret er stadig perfekt. Her på fjerdedagen stadig uden en sky på himlen.

På vej til stranden møder vi nu også Polisen der har taget opstilling med deres motorcykler. TV2 ruller forbi, et svensk tv hold ligeså.

Foto: Farvandet ud for Borrby strandbad. Skibene var der for at bekæmpe et olieudslip fra et sunkent kinesisk skib.

Ude på havet ligger adskillige skibe i en stor ring og helikoptere kredser over området. Kystbevoktningen er der. Hvad sker der? -

Vore gæt ender på olieforurening eller en øvelse af en art.

Det viser sig, at være et olieudslip fra et skib sunket ved Bornholm lørdag. Vi erfarer det, da vi når Skillinge og ser avisernes overskrifter.

Turen videre mod Skillinge går først i strandkanten, men følger siden en grusvej tæt på stranden. Her er lavvandet og stenet. Der ligger en del tang og lugter, men her er mange vadefugle.

Foto: Det er ren idyl, der minder om derhjemme. På stien mod Skillinge.

Det er ren idyl, der minder om derhjemme. Meget fredfyldt. Blomsterflor af hvidt. Syrener der blomstrer.

Det sidste stykke går langs med en fyrreplantage inden stien når landevejen ind i Skillinge.

Vi er på udkig efter noget skiltning, men finder ikke noget. Teltpladsen skulle ligge bag idrætspladsen.

At studere det medbragte kort gør os ikke klogere. Idrætspladsen finder vi. Om på bagsiden. Leder vel egentlig efter en lille bar plet i skoven, der kan gøre det ud for en "teltplads kun for vandrere", som der står. Men nej. Kigger efter nogen at spørge inde på pladsen.

Foto: Teltpladsen kun for vandrere ved Skillinge.

Der er tegn på liv, men ingen synlig. En stor åben græsplæne skiller idrætsanlægget og nogle villaer.

Der er folk der og jeg går over og spørger til teltpladsen? "Jamen, det er der" og der peges på græsplænen. Jeg er noget skeptisk, men den er god nok.

Vi kan også slå teltet op inde på anlægget. Vi vælger udenfor hegnet med udsigt til villaerne.

Det er midt på eftermiddagen, så vi spadserer ind til Skillinge. En ganske hyggelig og velholdt lille by - ret så idyllisk - med en lille havn. Her er stadig liv på et lille skibsværft. En del af aktiviteten i havnen skyldes oliekatastrofen ud for kysten. En flydespærring er lagt ud foran havneindløbet.

Foto: Havnekroen i Skillinge.

Som efter en hver god vandretur indtager vi en kold på den lokale. Her i Skillinge bliver det Havnekroen.

Vi sidder udenfor i læ og her er hot, hot i solen. Det minder i den grad om sydpå - om Kreta - og meget passende serverer stedet en glimrende tomatsalat med krydderier og en god mozarella. Uhmm. - Øllet er tysk - måske nok meget godt... - Klosterbier severet i høje glas. Lækkert!

Aftensolen nydes med afslapning og læsning. Fredfyldt. - Idyllen blev dog brudt ved 18 tiden, da den ene bil efter den anden rullede op foran anlægget. Fodboldkamp. Hmm. Vi blev omringet af biler, hvis ejere stort set ikke tog notits af os.

Bagklog skulle man nok have valgt et sted længere inde på græsplænen. Nå. ro og orden blev dog genoprettet ved 21 tiden og vi indtog vort aftenmåltid i fred.

Hjemrejsedag
Onsdag 4 juni 2003.
Op til endnu en fin, fin morgen. Morgenmad og kaffe i ro og mag. Der skal køre en bus kl 13.05 nede på landevejen. Vi har god tid. Pakker grejet en sidste gang og begiver os afsted mod byen ved 11 tiden.

Foto: Idyl i Skillinge.

Jeg tager nogle fotos af idyllen i Skillinge og vi indtager en is ved det lokale supermarked. Sidder og kigger ud over vandet.

Et tv2 hold optager et indslag med avisforsider til nyhederne hjemme.

Oliekatastrofen er nærværende her i det lille samfund. Billederne af den strand vi har gået på, indhyllet i tykke kager af olie, er dog også et trist syn.

Vi kom til at vente forgæves på bussen og måtte ty til en anden, der afgik et par timer senere oppe i byen.