Mallorca.

Foto: Klostret i Lluc.

Distance: Omkring 2½ -3 timer.
Grad: 2, moderat. Stor del af sti er toppede brosten. Godt mærket (GR 222). Man bør tåle højder.
Op/ned: 400 m.
Udstyr: Godt vandrefodtøj. Vandretøvler anbefales.
Til/fra: Der er jævnlig bus forbindelse mellem Inca og Lluc via Caimari, så mulighederne er gode for at mixe sig til en tur, hvis man kan finde en bus der passer.

Dagens vandrerute starter i Lluc, kendt for det smukke kloster, i den fjerne ende af den store parkeringsplads, hvor der ligger en lille restaurant. Det er en asfaltvej, men lige efter restauranten er den spærret for bilkørsel.

Vi har vejen for os selv et stykke tid. Den snor sig lidt opad. Lidt senere møder vi årsagen til afspærringen, vejarbejde. Der ligger nogle huse af ældre dato og villaer af nyere langs dette stykke vej, der vist skal serviceres med kloakering og bredbånd. Fin udsigt ned mod klostret.

Foto: Stien på vej mod Caimari.

Vi kommer ud til landevejen, der forbinder Sóller og Inca, lige før den bliver et T-kryds. Vejen mod Polenca støder til.

Lige ved krydset ligger en benzin tank og en restaurant. Restauranten er stedet, hvor de mange cykelryttere, der kører i området, hviler ud oven på strabadserne.

Vi følger landevejen et meget lille stykke. Hen over en bro og hvor vejen slår et sving til venstre peger skiltning til et spor, der fører opad.

Det er toppede brosten vi går på. Vi passerer nogle få huse lidt længere ude af stien, der stiger svagt. Stengærde på den ene side og buske og træer på den anden side. Her er ganske frodigt.

Foto: Fra GR 222 mellem Lluc og Caimari.

Forude stikker en karakteristisk knold frem, hvor stien går.

Da vi passerer knolden, går stien gennem en åbning i klippen og åbenbarer et flot kig til dalen med landevejen, der snor sig langt nede.

Stien går nu på siden af bjerget og flere steder er den bygget op og sikret. Der er en fantastisk udsigt. I horisonten mod nordøst kan vi ane Polenca og Alcudia.

Vi kommer nu til at gå et godt stykke med denne fantastiske udsigt. Stien er stadig fin fin. Veksler lidt mellem toppede brosten og skærver/grus, men man kan gå og samtidig nyde udsigten.

Foto: Udsigt mod nordøst og Alcudia.

Vi er begyndt at gå lidt nedad og kan en gang i mellem høre biler tæt på. Vi nærmer os landevejen igen.

Vi nærmer os en bygning, der ligner et refugie - og er et refugie, konstaterer vi, da vi kommer tæt på.

Der er lukket og låst og skoddet vinduer, men et lille skilt forkynder, at det er et refugie for medlemmer af en eller anden forening.

Det er da lidt synd, at det ikker er for flere, det ligger jo ellers perfekt. Stien slår lige et sving og så er vi nede på landevejen.

Foto: Det lille lukkede refugie på GR 222.

Den skal vi så følge et stykke vej og vi sætter lidt tempo på. der kører ikke så mange biler, men vejen er heller ikke bred.

Minibussen på vej fra Inca til Lluc passerer og det samme gør en hel del cykelryttere. Det er et fladt stykke, så der er overskud til at hilse på os.

Det er stadig en imponerende udsigt og den finca der ligger forude på bjergskråningen har første parket.

Vejen ryger nu ind i en række hårnåle sving og stien skærer genvej lidt stejlt nedad, passerer landevejen, der stadig er i gang med hårnålesving, og fortsætter igen nedad.

Foto: Skiltning fra ruten Lluc - Caimari.

Landevejen passeres endnu engang og resten af vejen følger stien parallelt med landevejen, der lige før Caimari slår et par sving igen.

Fra Caimari kan man så vælge bus til Inca eller tilbage til Lluc, men tjek bustiderne på forhånd.

Vi valgte at stoppe i svinget lige før den lidt stejle nedstigning, fordi vi havde besluttet at gå tilbage til Lluc og ville spare lidt på krudtet.