Mallorca.

Foto: Refugio Muleta.

Distance: 6-7 km. 2-3 timer.
Grad: 1, Let. Godt mærket. Grussti, sti af sten og asfaltvej.
Op/ned: 200 m..
Skiltning: Godt mærket (GR221).
Udstyr: Godt vandrefodtøj. Støvler er at anbefale, men også sandaler kan bruges.
Indkøb: Port de Sóller og Sóller.
Til/fra: Fra Port de Sóller fører en asfaltvej op til refugiet, der ligger ved siden af det fyrtårn, der kan ses nedefra byen. Vejen kan nås via strandpromenaden.

Hvis man allerede er på "The Dry Stone Walk" kommer man fra Can Boi og skal, efter overnatningen på Muleta, videre mod Tossals Verds, der ligger 30 km væk og med et refugie, der ikke er færdigt endnu. Ruten går over Sóller og Biniaraix. Derfra stiger den så godt 900 m, over 6 km, op til Puig de l'Ofre.

Denne lille del, der her er beskrevet, er første del af etapen. Den tager sin begyndelse lige udenfor Refugio Muleta. Et skilt og en lille låge i stenmuren viser vejen.

Foto: Udsigt til Port de Sóller.

Stien er fint nymærket med skilte og pæle med vejvisning, hvor stien deler sig. I starten er det en smal sti, men den bliver snart bredere.

Her et par hundrede meter over havet fører stien ind i landet mod skoven. Ind i mellem kan bugten med Puerto Sóller anes mellem pinjerne.

Stien slår et knæk ved et stykke af en tørstensmur. En lille fold med hule og vandtrug ligger beskyttet i svinget.

Vi passerer nedenfor et indhegnet stykke jord, der vender ud mod bugten. Lidt længere fremme løber stien ud i en tværgående grusvej.

Foto: Typisk stykke sti fra The Dry-Stone Route.

Hvis man drejer til højre er der ca 2½ time til Deija, og til venstre, ca 2 timer til Sóller. Vi drejer mod Soller og nu begynder det at gå nedad.

Vi møder flere grupper af vandrere, der er på vej op selvom det endnu er tidlig formiddag. En del kan selvfølgelig være startet i Port de Soller.

Faktisk fører sporet ned mod udkanten af Port de Soller og en overgang frygtede jeg, at vi havde misset en sidevej.

Det havde vi ikke, viste det sig, da vi nåede ned. Stien delte sig her i 3. En førte til Port de Sóller og de to andre videre ind til Sóller. Den ene, så det ud til, gik langs med landevej og sporvogns skinnerne til udkanten af Soller.

Foto: Udsigt til appelsindalen og Sóller.

Den anden, som vi fulgte, fortsatte et stykke nede langs kanten af bjerget, for så at kravle et godt stykke opad igen.

Ved indgangen til dalen drejede stien ud i det fri og åbenbarede en flot udsigt over appelsin dalen med Sóller i centrum.

Stien blev kort efter til en vej og vejen, vi nu fulgte ned mod byen, førte os gennem appelsin- og citron lunde, der bugnede af frugter.

Vejen stødte til en større og vi kom ud ved en rundkørsel i den nordvestlige udkant af Sóller. Derfra var skiltningen så lidt mangelfuld. Retningen gav sig selv, men hvilken, af de flere muligheder, førte lettest til målet, centrum?

Foto: Appelsindalen. Appelsiner én masse.

Vi gik et lille stykke ind mod byen ad landevejen, som har en del trafik, men fandt så skiltning og blev ledt på rette vej.

Vi mødte et par ligesindede der var på vej ud af byen, som også havde problemer på det stykke.

Vi tabte så siden sporet igen inde i byen, og mistede orienteringen i de små gader, men ved at følge sporvognsskinnerne fandt vi frem til centrum.

Soller, eller Sóller, er nu heller ikke så stor, at man kan fare vild. Det er en lille hyggelig by, lidt indesluttet, som så meget andet her på øen, og dyr.

Foto: Sóller og byens berømte sporvogn.

Koncentrationen af mennesker er størst ved stationen, hvor toget fra Palma ankommer med mange éndags turister. Det er også her, hvor sporvognen til Port de Soller afgår fra.

Noget af et tilløbs stykke i øvrigt, hvor der virkelig bliver satset af nogle, mens konduktøren råber om besindelse. - Hvordan er det nu sangen er? - "Der kommer altid en pige og en sporvogn til..." og her kører de i pendulfart. Alle skal nok komme med.

Hundrede meter derfra ligger et hyggeligt torv med kirke og caféer, hvor sporvognen skrumler forbi, mens den fløjter, som et tog!? - Hvad blev der af klokken?