Kreta.

Foto: Fra Chora Sfakion til Loutro. 'Sweet Water Beach' ses i bugten forude.

Den korte version:
Vandringen starter på asfaltvejen, der zig zagger op ad bjergsiden til Anopolis, men efter et par sving drejer den E4 mærkede sti ned mod vandet og snor sig mellem store klippestykker.

Kort efter er man i niveau med havet og kommer til 'Sweet Water Beach', en dejlig strand med sand og småsten. Der ligger en taverna i den fjerne ende, hvor sporet igen kravler opad.

Kort efter passerer man det lille kapel Agios Stavros. Stien fortsætter langs kysten og stiger igen lige inden Loutro.

Foto: Fra havnen i Chora Sfakion. Landevejen op til Anopolis zig zagger op ad bjergsiden.

Distance: 7,3 km. 2 tim 30 min.
Grad: 3, udfordrende (et par steder med højt ned). På asfaltvej og stenede stier.
Op/ned: 326/313 m. Max højde: 89 m.o.h.
Skiltning: E4 mærker (gul/sort).
Udstyr: Gode vandresko eller støvler. Beskyttelse mod solen. Vand - og mere vand...
Indkøb: I Chora Sfakion (Sfakia), taverna på Sweet Water Beach og i Loutro.
Til / fra: Bus fra Chania til Chora Sfakion. Båd fra Loutro til Chora Sfakion eller Agia Roumeli.
Links til KTEL busplaner og bådfartens sejlplan nederst på siden.

Foto: Udsigt over Chora Sfakion fra Anopolis vejen.

Den lange version:
Fra busholdepladsen ovenfor havnen skal man et lille stykke tilbage og op ad den vej, der går bag om byen. Det giver en flot udsigt over den lille by.

Efter ca 20 min slår vejen et sving ind i landet, hvor Iligas kløften munder ud og ca 10 min senere er der en afmærkning og et skilt, hvor vejen slår et skarpt sving.

Skiltet er mærket E4 og viser ned til Sweet Water Beach. Sporet nedad er noget stejlt og turens sværeste passage.

De parkerede biler oppe i svinget vidner om, at der er en del mennesker, der tager turen ned for at komme til stranden, så sværere er det heller ikke.

Foto: Nede ved vandet er det lidt svært at spotte sporet mellem de mange klippestykker.

Stien på bjergsiden er ikke svær at følge, men næsten nede ved vandet er det lidt svært at spotte sporet mellem de mange klippestykker.

Jeg kan se at der flere steder har været stenskred, men der er sat nogle varder, der gør det muligt at komme rigtig igennem.

Den raske gut med badetøj, der overhalede mig på vej ned ad stien, leder nu efter en passabel vej mellem de store klippestykker.

Det tager ca 20 min inden vi samtidig når frem til Sweet Water Beach, hvor der er linet op med solparasoller og liggestole.

En gruppe træer plantet inderst ved bjergsiden giver skygge til de gæster, der ikke har til sinde at betale for liggestols komfort. Der er nu ikke mange besøgende, men de der er her dyrker det nøgne look.

Foto: Sweet Water Beach og den flydende taverna. Sporet mod Loutro anes på bjergsiden bagved.

I den fjerne ende af stranden, der består af småsten, ligger en flydende taverna og den er trods beliggenheden ganske godt besøgt.

Jeg bærer på alt mit grej, ca 13 kg, så det er fristende at frekventere tavernaen for en kølig forfriskning, for det er godt nok varmt.

Jeg beslutter dog at nøjes med det medbragte vand og tager en lille pause i skyggen af et træ. Jeg er ca halvvejs og har gået en time siden start.

Foto: Det lille hvide kapel Agios Stavros, ses nu forude ned mod havet.

Efter stranden stavrer jeg videre en 30-40 meter opad sporet på bjergsiden inden terrænet flader ud og igen går nedad.

Næste fixpunkt er det lille hvide kapel Agios Stavros, der nu ses forude i det rå landskab og ligger næsten nede ved havet.

Den ret kraftige vind, der forhindrede den lille passagerbåd Neptun i at sejle kl 13, kommer mig til gode og køler trods alt her på bjergsiden, hvor jeg er ret så eksponeret for solen.

Foto: Loutro ses nu forude i den fjerne ende af bugten.

Jeg passerer det lille kapel og nu ligger Loutro's kendte hvide bygninger i den fjerne ende af den næste bugt. Det er et dejligt syn.

Hvad der til gengæld ikke huer mig, er de noget mørke skyer, der hænger over bjerget med Aradena kløften.

Formålet med at tage til Loutro er bl.a. en tur gennem Aradena kløften. Dårligt vejr har tidligere spændt ben for netop den tur.

Foto: På det aller sidste stykke inden Loutro går det ret stejlt opad.

Nå, det kan sagtens ændre sig til det bedre og jeg vælger at se optimistisk på det.

Hvorfor skulle jeg ikke også gøre det. Turen er gået rigtigt fint. Jeg har det fint trods den lidt uvante vægt på ryggen.

På det aller sidste stykke inden Loutro går det ret stejlt opad. Jeg er begyndt at glæde mig til den veltjente kølige, for selvom det ikke har været nogen lang tur, og selvom vinden har kølet, så har det været en varm tur.

Foto: Fra toppen er der udsigt til de overdækkede tavernaer langs promenaden i Loutro.

Fra toppen af stigningen er der udsigt til de overdækkede tavernaer langs promenaden i Loutro.

Så går det stejlt ned mod den østlige ende af byen. Jeg passerer en ruin, der nu tjener som husly for en flok geder.

Gennem en låge i hegnet med påskriften "Close the gate" og ned til Hotel Oasis accomodation og bar for enden af stien.

Stien drejer skarpt til venstre lige inden og fortsætter nedad en fin brostensbelagt trappe.

Så er jeg i Loutro. Så er der kun at finde mit hotel, blive indkvarteret - og så en dejlig kølig Mythos. Geia mas!