Kreta.
Grækenland. Vandreture på Kreta.
Camping på Vestkreta.
Campingpladser på Vestkreta.
Paleochora
Plakias
Kastelli Kissamos
Rethymnon
Chania området.
Foto: Set mod udgangen inde fra Camping Hania.
'Camping Hania'ligger dejlig ugeneret i en gammel olivenlund, mellem den travle landevej og stranden, i Agia Apostoli ca 5 km vest fra Chania.
Campingpladsen er sikkert en del danskere bekendt, da Sun Tours har familietelte og "mobilhomes" på pladsen.
Blandt campingpladsens faciliteter er et lille minimarked, en restaurant, swimmingpool og pool-bar. Sidstnævnte kan dog i sæsonen være en kilde til irritation om aftenen og natten...
Foto: Camping Hania set mod teltpladsen.
Der er ikke langt til gode strande og kun 5 minutter til den nærmeste. Lige udenfor campingpladsen ligger en stor offentlig park og der er restauranter nok i nærheden at vælge imellem.
Selve teltpladserne ligger lidt afskærmet mellem oliventræerne, mens mobilhomes ligger ved indgangen og bag swimmingpoolen.
På dette tidspunkt af året var der ikke mange gæster og Sun Tours var der heller ikke endnu (April 2011).
Foto: Webmaster foran sit såkaldte mobilhome i april 2011.
Jeg boede i et af de såkaldte mobilhomes, da jeg var her i starten af april 2011. De er nu ikke mobile, men ser ud, som om de var. Med græsk økonomi in mente, kunne man godt forestille sig lidt skattetænkning. Er det et hus/hytte eller et flytbart samme?
4 eller 6 sovepladser, toilet/bad og et lille køkken med køleskab, 2 kogeplader og kaffemaskine.
Godt nok til mig - og familien. Har boet i dem flere gange sammen med børnebørn i højsæsonen og nu altså også alene udenfor sæson.
Der ligger både et stort INKA og et stort Lidl små 10 min fra camping.
Fra maj kører de blå busser forbi Camping Hania på vej til og fra strandene, men udenfor sæsonen må man op til landevejen for at fange bussen til og fra Chania.
Priser:
Udenfor sæsonen kan man redde sig rabat, til orientering slap jeg 20 Euro pr. nat i et "mobilhome" i begyndelsen af april 2011. Prisen er ellers 40 Euro.
Link til deres hjemmeside nederst på siden.
[
Camping Hania er sidst besøgt i april 2011]
Paleochora.
Foto: Camping Paleohora.
'Camping Paleohora' ligger ved vandet ca 1 km øst for byen ad landevejen mod landsbyen Anidri.
Det er en udmærket campingplads, rimelig gode teltpladser og acceptable toilet- og badeforhold, som er efter græsk standard.
Priser: 4 Euro pr telt, 6 Euro pr person pr nat. Leje af telt med 2 feltsenge 20 Euro. Desuden lejes cykler ud for 3 Euro
[april 2011].
Foto: Tavernaen ved Camping Paleohora.
Der er intet minimarked tilknyttet campingpladsen, men en taverna klarer de største fornødenheder.
Tidligere serveredes lækker mad fra morgen til aften og til rimelige priser tillige med dejlig musik.
Der er skiftet ud og forpagtningen er ny. Væk er de 2 piger, som i mange år drev tavernaen med deres rare væsner, gode mad og nostalgiske musik.
Jeg opholdt mig ikke på stedet denne gang, men der manglede helt åbenbart noget...
Foto: Teltpladsen på Camping Paleochora.
Camping Paleochora lejer også apartments og bungalows ud, der alle ligger mellem byen og campingpladsen. De ser ud til at have en fin standard.
Adressen er:
Bungalows, Apartments & Camping
St & Ch. Loupasis
Paleochora
Chania
Crete
Tlf & fax: +30 (0) 823 / 41744
[
Camping Paleohora er sidst besøgt i april 2011]
Foto: Grammeno Camping.
'Grammeno Camping', som ligger 4-5 km vest for Paleochora, ved jeg intet om.
Jeg har aldrig boet der og har ikke vidst, at den eksisterede før, jeg vandrede forbi i foråret 2011.
Kender derfor intet til pladsen, men ude fra ser den imidlertid ganske godt ud.
Den ligger mellem landevej og havet og har direkte adgang til strand.
Plakias.
Foto: Apollonia Camping. Plakias.
'Camping Apollonia'ligger på højre hånd lige før man kører ind i Plakias, når man kommer ad landevejen fra Rethymno.
Den er skrabet efter dansk middelstandard, som de øvrige på Kreta. Her findes kun det mest nødvendige. Toiletter og bad samt lidt køkken muligheder.
I sæsonen er der tilknyttet et lille minimarked og restaurant og der er vand i pool'en.
Foto: Et kig ud på en del af teltpladsen.
Ingen af disse faciliteter åbner dog før gæsterne kommer for alvor en gang i maj. Til gengæld er prisen den samme hele åbningsperioden fra april til oktober, sæson eller ej og manglende faciliteter til trods. Det er for dyrt synes vi.
Desuden oplevede vi, ikke at kunne få fat i passet, da vi skulle rejse videre, fordi der ikke var nogen i receptionen pga. påsken. Dårlig service. Det havde været let at give de to eneste telte på pladsen besked om dette.
[
Camping Apollonia er sidst besøgt i april 2006]
Kastelli Kissamos.
'Camping Mithimna'ligger i landsbyen Drapanias og kan let nås med KTEL busserne. En pæn stor skyggefuld teltplads. Fine bade og toilet forhold. Minimarked og restaurant. Det var dog for tidligt på deres sæson. Kun få telte og ingen varer i minimarkedet. Restauranten fungerede fint nok. De har også værelser og bungalows udlejning. Priserne lidt dyrere end på sydkysten.
Adressen er:
Camping Mithimna
73400 Drapanias Kissamos - Chania.
Foto: Camping Nopigia.
'Camping Nopigia' ligger ved den lille by Nopigia, ca 6 km øst for Kissamos, ved foden af den vestlige side af Rodopou halvøen, som stikker ud fra bugten uden for campingpladsen.
Jeg har kun opholdt mig en enkelt nat på pladsen og det var ganske tidligt på sæsonen, så jeg ved ikke, hvordan den er om sommeren.
Den ser dog ganske hyggelig ud og ligger fint for et par vandreture i nabolaget.
Foto: Camping Nopigia. Teltet jeg havde lejet.
Jeg havde lejet et telt på Nopigia Camping, hvor det var planen at tilbringe nogle dage. Teltet stod klart til mig, da jeg ankom, som aftalt.
Det gik bare slet ikke. Hvis man ikke har hjul til rådighed, to, fire eller flere, bør man have proviant med og det havde jeg ikke.
Camping pladsen var kun åben for selve camperingen, og ingen taverna og ingen minimarked havde åbent endnu.
[
Camping Nopigia er sidst besøgt i april 2006]
Rethymnon.
'Camping Elizabeth'.
På nordkysten ved Rethymno overnattede vi på Camping Elisabeth, der ligger ved kysten, helt nede på stranden, 5-6 km fra centrum. En plads der formentlig er kendt af adskillige Sunny Tours feriegæster.
Foto: Camping Elisabeth.
Fin fin plads, med gode bade og toiletforhold. Intet minimarked men i tavernaen ved stranden, der også fungerede delvis som reception, er det muligt at købe forskelligt.
Udmærker sig især ved den direkte adgang til stranden.
Adressen er:
Camping Elizabeth
Myssiria
74100 Rethymno
Åben 15. april - 15. oktober.
[
Camping Elizabeth er sidst besøgt i 2002]
opdateret 24-11-2013