Kreta.

Faraggi Anidri. Vi har efterhånden vandret den tur mange gange, både den ene vej og den anden vej, og den er stadig super.

Da vi for nylig var i Paleochora, august 2016, vandrede vi ad landevejen op til landsbyen Anidri, holdt drikke pause på Taverna Sto Scolio, og gik så samme vej tilbage. En fin, fin tur i sig selv og meget let.

Den anden gang gik vi langs kysten (E4) til Anidri kløftens udmunding og op gennem kløften til landsbyen Anidri, hvor vi spiste frokost på tavernaen. Derfra gik vi den ubesværede landevej ned til Paleochora.

Foto: Fra den smukke Anidri kløft.

Distance: 11,5 km, 3½ t.
Grad: 2, moderat.
Skilte: Vejskilte og skilte til kløften.
Udstyr: Gode vandresko/sandaler, beskyttelse mod solen og masser af vand.
Indkøb: Paleochora. Taverna i Anidri i sæsonen.
Til/fra: Paleochora nås med bus fra Chania eller færge fra Agia Roumeli.
Link til KTEL køreplaner og Bådfartens sejlplan nederst på siden.

Korte version:
Fra havnepromenaden i Paleochora går ruten ad asfaltvejen, forbi Camping Paleochora, op gennem en lille kløft til landsbyen Anidri. Ca 4 km.

Ved tavernaen, Sto Scolio, går sporet ned forbi en lille kirke/kapel og videre til kløften. "To the beach" forkynder et skilt. Det er svært at gå galt. Stien går nedenom nogle store villaer og var lagt om, da jeg sidst var der i 2011. Den er dog stadig til at finde.

Foto: Det lille kapel oppe på toppen lokker til et besøg.

Inden kløften kan man foretage en afstikker op til det lille kapel, der ses fra asfaltvejen på vej til Anidri. (Se nederst på siden).

Turen igennem selve kløften er vel kun på små 1½ km. En rigtig smuk tur i flodlejet, der slynger sig afsted, men der er et par steder, hvor der skal bruges hænder og klatres en smule.

Fra kysten ved 'Sandy Beach' følges grusvejen og E4 langs kysten tilbage til Paleochora uden problemer.

Den lange version:
Fra havnepromenaden i Paleochora vandres mod øst, til den fjerne ende, hvor den møder asfaltvejen, der fører til Anidri. Der står et vejskilt kort efter.

Så vandrer man langs stenhegn på begge sider, forbi lidt marker, et par huse, krydser en lille å, passerer en taverna, der kun har åbent om aftenen, og når så frem til Camping Paleochora, der også har en taverna.

Foto: Et skilt viser til Gialiskari Beach ad en sidevej på højre hånd.

Kort efter cmpingpladsen slår vejen et sving ind i landet. Et skilt viser til Gialiskari Beach ad en sidevej på højre hånd. Den skal ikke bruges nu.

Det er grusvejen, E4 skiltet, ud til Sandy Beach, som er det populære navn for stranden. Det er vejen tilbage fra kløften på denne tur. Fra Sandy Beach kan man følge kystsporet videre helt til Sougia via Lissos.

Vejen til Anidri fortsætter og skærer sig i et par sving gennem en lille snæver kløft.

Efter den lille kløft slår vejen et par sving og stiger svagt op til landsbyen Anidri. Det er en rar tur. Der kører ikke mange biler her. Måske et par motorcykler.

Foto: I Anidri ligger en lille hyggelig taverna.

Cyklister er også en mulighed. Jeg blev overhalet - og overhalede - et par gange undervejs, en lille flok norske pensionister, der havde det lidt svært med stigningen og måtte tage et par pit stop på vej op.

Lige før landsbyen anes det lille kapel Profitis Elias på toppen af bjerget på højre hånd og lokker til et besøg. Vi fandt stien derop, i nærheden af nedgangen til kløften, ved et tidligere besøg.

Foto: Den hyggelige taverna Sto Scolio.

I Anidri ligger den lille hyggelig taverna Sto Scolio. Den bliver flittigt besøgt af både gående og hjulene turister. Den er absolut også et besøg værd.

De har en meget veltilberedt menu og en perfekt udsigt til kløften fra den lille gårdhave under det store træ.

Da jeg var her i maj ankom jeg som den første, siden kom de cyklende norske pensionister, og så var det som en ketchupflaske, pludselig kom det hele, på et øjeblik var der helt fyldt op.

En del nøjes med at besøge tavernaen og den lille kirke Agios Georgios, der ligger lige nedenfor tavernaen, mens andre tager turen gennem kløften.

Foto: Lige udenfor tavernaen starter stien.

Der var en mindre gruppe og 2 par, der skulle ned gennem kløften, så jeg droppede den plan.

Det er rarest, hvis der ikke er for mange. I stedet nød jeg udsigten, som er fremragende, min frokost og den kolde Mythos og vandrede så tilbage, hvor jeg kom fra.

Lige udenfor tavernaen starter stien, der fører ned mod kirken og kløften.

Kort efter kirken ligger et endnu ikke færdigt byggeri, hvor får og geder er flyttet ind, for at finde skygge.

Foto: Får og geder er flyttet ind for at finde skygge.

Kort efter drejer stien til venstre nedad mod kløften, men der anes en sti ligefrem. Det er sporet op til kapellet.

Stien ned i kløften er lagt lidt om fra sidst jeg var her. Der er bygget flere store villaer og lavet nye hegn.

Foto: Det ser måske lidt kaotisk ud.

Den er smal og går langs et trådhegn. Der er skilte, der viser vej til kløften og skilte, der viser privat.

Så starter stien ned i kløften. Det ser måske lidt kaotisk ud med de knækkede grene og store sten, men det er ikke så slemt.

På et sted kommer vandet rislende ned mellem stenene og de sorte plastvandrør, der kommer højere oppe fra.

Foto: Fin lille kløft. Meget farverig, tyst og varm.

Det starter lidt sumpet. På det stykke, er der vist skygge hele dagen, men det varer kun ganske kort og snart er der småsten og sand, hvor man sætter sine fødder.

Der står et lille træskilt, der viser op til Anidri village, for dem der kommer den anden vej fra.

Det er en fin lille kløft. Meget farverig, med nerier, tyst og varm.

Hører kun fuglesang og en intens summen af bier, der har travlt et eller andet sted.

Foto: Anidri kløftens hurdle.

Bjergsiderne omkring kløften er et par hundrede meter høje, hvor de er højest.

Nogle rovfugle cirkler oppe omkring toppen med det lille kapel. Hver gang vi har været i kløften har vi set de store fugle.

Der er et sted undervejs, der er lidt af en hurdle. Niveau forskellen er pludselig et par meter. Stenene er slebet meget glatte, og har form som en lille rutschebane.

Foto: Fantastisk overlevelseskraft....

Som sådan fungerer den også fint, når man er på vej mod kysten, men er man på vej op til Anidri er det en anden sag.

Så skal der skal bruges hænder og der må klatres, for at komme op og videre.

Det er utroligt, at der kan være så grønt i et område, så tørt og varmt.

Det er et stykke vej siden vandet forsvandt. Flodlejet er aldeles tørt.

Foto: Vi nærmer os slutningen af kløften.

Flodlejet har snoet sig nedad og ud mod kysten, men på det sidste stykke går det ret lige ud.

Omgivelserne begynder så småt at flade ud. Vi nærmer os nu kysten i en skov af nerier.

Vi kommer ud præcis det sted med skiltet "Sandy Beach".

Turen tilbage til Paleochora foregår ad grusvejen, E4.

Man kan, når man når frem til campingpladsen, vandre ad ralstranden resten af vejen til Paleochora, hvis man ikke gider den samme rute.

Foto: Kapellet Profitis Elias på toppen af bakken.

Kapellet Profitis Elias.
Der, hvor stien drejer til venstre nedad mod kløften, bruger vi den sti der anes ligefrem. Det er sporet op til kapellet.

Der står nogle få varder, der vidner om, at vi er på rette vej.

Vi bliver stoppet et stykke oppe af et hegn, men efter lidt søgen ser vi en varde på den anden side af hegnet.

Vi fandt en låge i hegnet og kom igennem. Husk at lukke lågen.

Foto: Fra toppen er der en fin udsigt over Anidri.

Herefter var stien let at følge helt til toppen, godt 349 m oppe.

Fra toppen er der en fin udsigt over Anidri, og den anden vej til kysten ved "Sandy Beach", hvor kløften ender.

Kiggede efter en alternativ sti ned, men fandt ingen.

Samme vej ned igen og tilbage til stien ned mod kløften.

Foto: Udsigt til kysten for enden af kløften.

Turen op til kapellet tog godt ½ time. Det gik lidt hurtigere ned.