Italien.

Foto: Vagli Sotto forude.

Distance: Ca 8 km
Tid: 3 timer
Grad: 3, udfordrende. CAI mærket med rød / hvid. Stenede, tilgroede stier og grusveje gennem skov både opad og nedad.
Op/ned: 250 m / 400 m.
Forplejning: Café i Vagli Sotto.
Til/fra: Bus kl 14 og 19 til Castelnuovo. Se Rejse og transport.

Vi var tidligt oppe og ude og kigge lidt på de nærmeste omgivelser. Stedet ligger i 1000 m.o.h. og er skisportssted om vinteren. Et mindre et af slagsen ganske vist, men lige ved siden af Genzianella ligger en skilift. Postkort i receptionen med vintermotiver viser at der er masser af sne.

Foto: Genzianella.

Der var dækket op i restauranten med en stor morgenbuffet, kaffe og te. Der var kun 3 hold gæster foruden os, men stedet har kapacitet til en del flere.

Efter morgenmaden pakkede vi vores grej, studerede kortet og takkede farvel til den venlige vært.

Stien vi skal følge går lige forbi hotellet på et stykke grusvej, der fortsætter op i skoven. Efter ca 1½ km drejer stien så fra og går nedad.

Det var dejligt at være på farten igen. En god nats søvn gør underværker. Dejlig formiddag. Det er lunt, lidt lummert måske, og ganske stille her i skoven. Et par biler er parkeret i vejkanten og vi ser folk gå rundt og plukke svampe i skovbunden.

Foto: Brombær- og tornekrat vokser ind over stien.

Allerede fra starten begyndte det at gå opad og vi er nu nået 250 m op og frem til det sted, hvor stien drejer fra og fortsætter nedad resten af vejen til Vagli Sotto.

Efter et kort break fortsætter vi ad stien i det grønne - vildnis viser det sig. Sporet er tilsyneladende ikke særlig brugt og kunne i den grad trænge til en gang rydning. Lige et job for Kate fra waymarking turen i Tyrkiet. Brombær- og tornekrat river fat i en fra alle sider og vokser ind over stien.

Vi tabte sporet i vildnisset. Vi havde gået for længe uden et mærke. Som regel dukkede mærkerne op bedst som man tænkte, at det var længe siden det sidste. Vi havde bevæget os i niveau et stykke tid og nu begyndte sporet at tage et par sving opad. Det var forkert. Vi skulle gerne nedad.

Foto: Vi tabte sporet i vildnisset.

Det var svært at orientere sig midt i vildnisset, men det så ud, som om vi var kommet over på den anden side af den kløft vi skulle følge nedad.

Den del af sporet vi var gået forkert var også blevet sværere at kæmpe sig igennem. Tilbage igen.

Et pænt stykke viste det sig, da vi nåede tilbage. Mærket var på en sten, der var overgroet med mos og ikke synlig fra den anden retning.

Det var sporet til gengæld. Det burde vi måske have set. Nå videre. Stien blev bedre og bedre og der kunne vandres på mere normal vis. På et tidspunkt stødte en ridesti til.

Foto: Første kig til Vagli di Sotto.

Nedad det gik i næsten lige linie mod nordvest. Ubesværet gennem det grønne, men vi var ved at være lidt trætte af skov.

Skoven åbner sig lidt efterhånden som kløften breder sig ud mod slutningen af turen. Der er stadig et par km endnu.

Stien bliver nu en del af en grusvej der fortsætter mod Vagli Sotto. Det går ikke nedad mere, der er mere åbent og vi får sol for første gang i dag. Det er varmt i solen og lummert.

På kortet er aftegnet en stor sø lige før Vagli Sotto i forbindelse med den noget større Lago di Vagli - "but it's there no more" - som der blev sagt på turistkontoret. I forbindelse med en dæmning er de mange floder, der løber ud her og danner søen, reguleret og en anden del af dalen er sat under vand. Et par km nordøst for Vagli Sotto ligger Fabbrica, en hel by under vandet.

Foto: Et kig tilbage mod skoven og kløften vi gik ned igennem.

Vi nærmer os og får det første kig til byen, som ligger lidt oppe på en knold.

Der ligger et par mindre landbrug lige inden det inddæmmede stykke land og vejen deler sig i to.

Det var fristende at tage den grusvej, der gik til venstre. Den så ud til at gå venstre om "søen" og direkte til Vagli Sotto, men... Vi ledte efter et mærke på mure og træer. Til sidst fandt vi et utydeligt mærke på en lav betonmur. Vi skulle fortsætte ligeud.

Vi kom så højre om det inddæmmede land og kunne se på klipperne, hvor højt vandet har stået tidligere. Der løber mange små vandløb mellem tuer af græs og det ser sumpet ud.

Foto: Vagli di Sotto. Mindesmærke på torvet.

Ret forude ligger byen Vagli Sotto, men grusvejen fortsætter et stykke mod højre på grund af søen. En stor bro dukker op.

Vi går over broen og på den anden side kigger vi lige tilbage mod skoven og kan nu se den kløft vi gik ned igennem. Lidt længere mod nordvest ligger en anden lille by. Det er Vagli di Sopra.

Så fortsætter vi de sidste 300 m op til byen og kommer ind ved byens torv - og der er et busstoppested.

På det "program" vi fik til trekket, står at man på det tidspunkt ikke kendte køreplanerne Vagli di Sotto - Castelnuovo endnu, men at der kan højest blive tale om 20 min. Det lød for godt til at være sandt og det var det også. Nu stod vi så og aflæste busplanen og det var meget enkelt. Kl. 7.45 skolebus, kun for elever, kl 9,15, 14.00 og 19.15. Hmm.

Foto: Vagli di Sotto, en idyllisk lille by.

Vi havde lige misset den kl 14 med et lille kvarter og måske kun fordi den var kørt før tiden, for vi havde faktisk set bussen oppe i byen lige inden vi gik over broen.

Vi fandt senere ud af, at det kvarter før tid også var gældende for bussen kl 19.15 som vi tog med. Kl 19 trillede bussen afsted mod Vagli di Sopra.

Nå, vi var klar da den ankom, for vi havde tilbragt de mange timer udenfor på byens bar ved torvet. Kaffe, colaer og læsning.

Godt man havde en bog med og godt der var overdækket for det begyndte at buldre en times tid efter vi ankom og det endte med en god gang regn.

Vagli di Sotto er hurtig overstået. Det er en meget lille by. Ganske hyggelig og idyllisk.

Trekket var overstået og det havde været helt fint omend ikke lige efter planen.