Italien.

Foto: Bjerget vi skal ned ad i dag.

Distance: Ca 8 km
Tid: 4-5 timer
Grad: 3, udfordrende, især for knæene. CAI mærket med rød / hvid. Stenede stier og grusveje ned gennem uplejet bøgeskov.
Op/ned: 100 m / 1100 m.
Overnatning / forplejning: Albergo Genzianella, Vianova. Kun morgenmad.
Pris: 30 Euro pr. person.
Til/fra: Se Rejse og transport.

Vi var tidligt oppe og fik kogt vand til kaffe. Vi nød morgenen, som igen bød på strålende vejr, og snakkede om vores videre færd. Målet var under alle omstændigheder Isola Santa. Derfra kunne vi komme med bus tilbage til Castelnuovo eller vi kunne måske gå videre til mødestedet ved Caprichia. Der skulle vi så ringe til vores vært i Vianova. Nå lad tiden råde.

Foto: På vej ned fra Rifugio Rossi.

Vi skal under alle omstændigheder tilbage ad den sti vi kom op ad i går og vi skal tilbage til det sted, hvor sti nr 127 går mod vest rundt om bjerget. Der kan vi overveje, hvad vi så videre gør.

Vi tog afsked med Rossi ligesom de første fra en gruppe dukkede op. Der var flere på vej op ad sporet. Vi trådte til side for en ivrigt gestikulerende ældre herre, der ikke ænsede vores tilstedeværelse og i stedet stoppede op midt på stien og belærte sin lidt yngre ledsager.

I to forsøg lykkedes det at gøre opmærksom på vores eksistens og få ham til at flytte sig så vi kunne komme videre. Hmm!

Foto: På vej ned fra Rifugio Ross.

Snart efter var vi nede ved skoven. Kastede et sidste blik op på den grønne knold og drog så ned i skoven.

Vi mødte flere vandrefolk, der svedte sig opad zigzag stierne.

Det var igen en dejlig tur, denne gang nedad, gennem bøgeskoven. Skovens "dybe stille ro" har en beroligende og helende virkning på sjælen.

Første del af dagens lange nedstigning forløber uden problemer.

Vi når ned til det sted, hvor sti nr 127 drejer fra. Snakker lidt frem og tilbage om vores muligheder. Distancen bliver en del længere, hvis vi går vest på ad sti nr 127, som hvis vi fortsætter tilbage til nr 138.

Foto: Stedet hvor sti nr 127 drejer fra.

Så er der jo også lige det med højt ned. Sti nr 127 går på bjergsiden en stor del af vejen og er garanteret en fantastisk tur, men tør vi satse på, at det ikke bliver for stejlt ned?

Vi besluttede os for det sikre. "De Vilde Bjerge" havde overrasket os en gang.

Altså tilbage mod sti nr 138. Vi fortsatte den godt halve km ned mod vejen og kapellet med mindesmærket og snart efter var vi tilbage.

Vi kravlede ned ad stien og kom ud på højderyggen med det høje tørre græs og nød at gå på plan bund for et stykke tid. Og så er der jo lige udsigten. Efter at have gået i skov så længe er det en åbenbaring.

Foto: Udsigt til De Vilde Bjerge.

Vi nærmer os bygningerne, hvor stien nr 138 begynder. Fra denne retning er afmærkningen tydelig. Sporet fører med det samme nedad og ind i skov.

Vi holdt en lille pause og nød den fantastiske udsigt inden vi tog hul på turen ned gennem skoven.

Foran os er ligger ca 600 m nedstigning gennem skov over et stræk på godt 2 km, inden den sidste km ad grusvej til Isola Santa.

Det blev en rimelig hård tur. Stien var dækket af et tykt lag blade i formuldning og nederst lå sten, der rullede under fødderne. Knæene og bremsemusklerne blev sat på lidt af en prøve.

Foto: Ned gennem skoven.

Man skal holde godt øje med mærkerne for stien giver ikke sig selv. Det er lidt af et vildnis på nogle stræk. Der skal skræves over træer og dukkes under.

En del af turen følger vi et udtørret flodleje i bunden af det, der nu er blevet en kløft og et par gange krydser vi lejet. Retningen er vest.

Sporet drejer efter et stykke tid mod nord og flodlejet forsvinder længere nede. Det går stadig nedad - stadig besværligt.

Godt 2 timer efter starten på turen ned ad nr 136 nærmer vi os efterhånden afslutningen. Vi passerer en ruin og sporet går kort efter nedad i zigzag. Nå, nu er det så nok ved at være slut? Men, nej. Godt 50 m længere nede fortsætter sporet.

Foto: Ruinerne kort før Pizzorno.

Vi er ved at være godt trætte af at gå i skoven. Dagens strabadser, hele tiden at gå nedad, er også begyndt at sætte sine spor i bentøjet.

Efter en time mere dukker der nogle bygninger op. Endelig Pizzorno. Et lille samfund ved floden og indgangen til kløften.

Herfra går en grusvej den godt halve km op til landevejen. Lige inden passeres en bro. Ad landevejen er der så yderligere små 2 km til Isola Santa.

Så er vi oppe på landevejen. Der er faktisk et busstop her i begge retninger. Kl 14.15 og 19.15 bus til Castelnuovo og klokken er 17. Vi har faktisk været længe om at tilbagelægge dagens tur.

Foto: Isola Santa.

Vi drager ad landevejen mod Isola Santa. Vi regner med at finde et sted at få noget at spise og skal også finde ud af noget om resten af vores trek. Vi er godt langt væk fra mødestedet ved Caprichia.

Vi når frem til landsbyen Isola Santa, der ligger rigtig flot på en halvø i søen af samme navn. Kort før byen ligger en dæmning og et kraftværk og det er her stien (nr 9) oppe fra hhv. Rifugio Freo og Rossi rammer landevejen. Skiltet siger 3.30 timer til Rossi.

Vi snakker om vores muligheder over en sandwich og en tår øl. Der er mindst 4 km endnu til Caprichia og det meste er på landevej. Nå, vi skal under alle omstændigheder have kontaktet vores vært, der forventer at vi ringer og aftaler nærmere, så det gør vi.

Foto: Vianova. Albergo Genzianella.

Vi forklarer, at vi kun er nået til Isola Santa, men det er "no problem". Vores vært henter os om 10 min. "No problem".

Og vi når dårligt at få drukket ud før en lille ældre venlig mand stopper sin bil, stiger ud og hilser på os og byder velkommen.

Så går det i pæn fart op ad de snørklede veje mod landsby samfundet Vianova og vores sidste overnatning. Godt vi ikke skulle gå det stykke, det kunne godt have gjort en ked.

Vi blev indlogeret på Albergo Genzianella Det, der af kvinden på turistkontoret blev karakteriseret som et "farmhouse", viste sig at være et 3 stjernet hotel. Fine forhold. Et forholdsvis nyt byggeri i træ. Desværre holdt køkkenet lukket om torsdagen, så vi måtte ty til en restaurant der ligger en halvanden km væk. Men "no problem". Vi kørte med værten, der satte os af ved restauranten og hentede os igen en times tid efter. I mellemtiden havde han været hjemme hos sig selv i en nærliggende landsby og spise middag.