Planlægning af TMB.

Mont Blanc Rundt trekket har længe stået på ønskelisten og især siden 2006, hvor jeg vandrede ved Courmayeur på den italienske side af Monte Bianco.

Foto: Passet ved Gr. Col Ferret (2537 m) på grænsen mellem Schweiz og Italien.

Foruden at være en halv dyr affære, viste det sig også at være besværligt at arrangere selv.

Der er run på refugierne, som jo er helt afgørende for etapernes længde, og der kan være fuldt hus lige netop på den dato, og langt til næste...

Et puslespil, som var rigtig svært at få til at gå op, og projektet gik lidt i sig selv til fordel for andet, der var lidt lettere at have med at gøre og billigere.

Nu gav et rejsegavekort på en 9 dages tur, pludselig mulighed for at komme af sted, uden selv at skulle ryste op med ret meget andet end fysik og kondition. Hvis det skulle være, skulle det være nu. Turen var arrangeret af Vagabond Tours, med overnatning og bespisning i refugier på plads og bagage transport mellem overnatninger,

Men netop det med fysikken gav altså også anledning til lidt rettidig bekymring, da især knæene gør knuder. Og 9 dage til turen... Måske lige i underkanten? Hvis vi selv havde kunnet bestemme ville vi have nok brugt 12 dage og fået nogle kortere etaper. Og måske en hviledag?

Foto: Hård dag for knæ. De sidste 400, af dagens ialt 1100 m nedad, til landevejen ved Tre-le-Champ.

Men, hvad enten man vælger 9 dage med længere etaper, eller 12 dage med kortere, så kan man ikke undgå de lange op- og nedstigninger, der rigtig slider.

Der er ofte højdeforskelle på mellem 500- og 1200 m på en etape, og især nedad er belastende også mentalt, fordi man hele tiden vejer sit næste skridt.

Var forberedt på, at kunne blive nødt til springe en enkelt etape over, for at restituere. - Måske også helt at opgive...

Foto: Slut med det flotte vejr. Skyerne hænger nu tungt over Mont Blanc de næste dage

Vejrliget i bjergene spiller jo ind, om noget, og det havde bestemt ikke set for godt ud i dagene op til vores afrejse fra Danmark. Koldt med regn og blæst, sne og slud.

Men vi var faktisk endog meget heldige og havde helt perfekt vejr til vandring. For det meste klart og solrigt, indtil sidst på dag 6, så var det slut og vejrudsigten for de sidste 3 dage var entydig dårlig. - Jeg havde problemer med knæet, vandrefællen en kraftig forkølelse...

Tanken om at stoppe var ikke så fjern. Det kunne blive nogle rigtig lange og opslidende dage i dårligt vejr og med skidt helbred, så vi besluttede at springe fra, mens "legen var god".

Vi befandt os i Courmayeur og således i en gunstig position til retræten. Vi kunne blive eller tage bussen gennem tunnelen tilbage til Chamonix, hvor vi startede.

Mere om turen følger senere...