Danmark.

Foto: Fra kystvandretur i Køge Bugt. Mosede Fort i Karlslunde til Arken i Ishøj.

Turen kort:
En aldeles fortræffelig vandretur, der byder på meget af det bedste ved en kystvandretur.

Ruten er ikke skildret, men giver i det store hele sig selv: Følg kysten gennem klitterne og i strandkanten.

Ved Hundige Havn er der skiltning, der kan bringe én videre til det sidste stræk, hvor man kan vælge klitterne eller asfaltstien bag disse.

Bedste årstid: Kan vandres hele året, men udenfor sæsonen har man det meste af kyststrækningen næsten for sig selv.

Min tur starter ved Mosede Fort i Karlslunde, men den kan lige så vel vandres den anden vej. For mit vedkommende var det hensynet til vind og vejr, der afgjorde retningen.

Foto: Ved Mosede Fort i Karlslunde.

Distance 12,3 km. Ca 3 t.
Grad: 1, let. I klitter, løst sand, på grus- og asfaltvej.
Skilte: Ingen.
Udstyr: Intet særligt, men godt vandrefodtøj anbefales.
Indkøb: Karlslunde, Ishøj. Om sommeren Hundige Havn.
Start: S-stationen i Karlslunde.
Slut: Ishøj station.
Til/fra: Tog, S-bus eller bus. Se eksterne link nederst.

Solen og, ikke mindst, vinden i ryggen var en fordel. Selvom temperaturen var plus 5-6 grader gjorde vinden, at det føltes som minus 5-6 grader. Det var blevet midt på eftermiddagen ved start, så jeg undgik også den stærke lave sol i øjnene hele tiden.

Der er kun ganske få hundrede meter at gå fra Karlslunde station til fortet, der ligger ved rundkørslen. En stor P-plads ligger foran nogle bygninger der huser en restaurant.

Foto: Her ved Mosede Fort begynder vandringen.

En sti går langs med restauranten og fører forbi voldene ned mod vandet, hvor en trappe fører et par meter ned til selve stranden.

Man kan vælge at følge stien langs med volden indtil den drejer væk fra kysten. Også her fører en trappe ned til stranden.

Nede på stranden er der et fint udsyn over Køge Bugt. Februars iskolde dage har aflejret en del is langs kysten og det tager sig betagende ud.

Foto: Få hundrede meter forude ligger den lille Mosede Havn.

Retningen er nordøst helt til Arken, men udsigten langs kystlinien bliver i første omgang brudt af den lille Mosede Havn.

Der er kun nogle få hundrede meter dertil og stien er vid og bred.

Ved havnen virker der meget dødt med alle bådene på land og kun en enkelt hundelufter på færde.

Havnevej krydses og stien fortsætter i klitterne og er nu ganske smal.

Foto: Langt forude anes Hundige Havn og kraftvarmeværket på Avedøre Holme.

Kort efter fører en bredere grusvej direkte til stranden. Langt forude anes Hundige Havn og endnu længere væk det store kraftvarmeværk på Avedøre Holme.

Den videre færd i strandkanten, der er ret smal her, synes for besværlig mellem tang og store isflager, så jeg finder tilbage til stien i klitterne.

I første omgang ser det ud til at den veltrådte sti fører op til nogle huse, men en mindre fortsætter ud i klitterne.

Foto: Villaer, sommerhuse i klitterne til venstre, Køge Bugt til højre. Ren idyl.

Så ligger kyststrækningen åbenbaret med villaer, sommerhuse og klitbevoksning på venstre side og Køge Bugt på den anden.

Det hvide kunne godt ligne bølger, der brydes ved kysten, men det er faktisk pakis, der er skruet sammen mod kysten i større eller mindre mængde.

Vejret er fantastisk. Solen stråler, den varmer faktisk, og himlen er blå. Det er medio februar og kun et par dage siden den hårde frost forsvandt; nu er det +6 gr.

Foto: Naturen har skulptureret med tang og is.

Naturen har skulptureret med tang og is, så det tager sig rigtig godt ud i det specielle lys og skygge den lavt stående sol afgiver.

Det er vel også tid til en lille pause, så jeg sætter mig på en bænk og nyder sceneriet inden det lange stræk, der venter forude. Er ikke noget så langt.

Tjekker lige GPS'en, der luftes for første gang siden november. Kun lidt over 3 km. Hmm, som sædvanligt brugt lang tid.

Foto: Kun fugle på isen, så ingen brug for redningskrans.

Jeg hanker op i mit grej, som vejer ganske godt til. Næsten 8 kg. Hvorfor? Det er jo ikke nødvendigt til denne tur?

Nej, men jeg er nødsaget til at træne mig op til de kommende vandringer, derfor fylder jeg vægt på, når jeg har mulighed for at vandre en længere tur som nu.

Der er et "stykke vej" endnu kan jeg mærke... Måske er det symbolsk, at jeg et øjeblik senere passerer forbi en redningskrans? Neej, det går nu fint.

Foto: Der er rigtig mange forskellige vadefugle.

Det er aldeles friskt og dejligt og en stor fornøjelse at betragte det lidt specielle islæt... med isen. Det gør kystlinien en del anderledes at se på.

Der er rigtig mange forskellige vadefugle på isen og i de store åbne våger mellem rev og strand.

Her i klitterne er sandet flere steder stadig hårdt af frosten og derfor let at gå på nu, men det bliver anderledes anstrengende når varmen kommer og sandet er løst.

Foto: Halvvejs. Hundige Havn ligger lige forude.

Kyststrækningen har ændret karakter undervejs. På dette stykke af Greve Strand kigger man faktisk ned til husene. På det første stykke kigger man op.

Her ligger husene tydeligvis under havets overflade, men man havde vist også problemer med oversvømmelser i kommunen efter de voldsomme regnskyl.

Stranden er bred her og en lille sivkranset indsø er dukket op og jeg er ved at være halvvejs. Hundige Havn ligger lige forude.

Foto: Der ligger både i vandet, eller rettere i isen.

Hvis man ikke er sen på den, som jeg, kunne det være oplagt at finde en café eller restaurant i Hundige Havn og tage en lille pause.

Men solen forsvinder hastigt ned fra himlen og jeg har stadig 6 km tilbage, så det er udelukket.

Det tager sin tid at vandre rundt om havnen og det er da også et stræk på godt 1½ km. En bred grussti, men den er godt smattet, så jeg bruger græsrabatten.

Foto: De fleste både ligger stablet op inde på øerne for vinteren.

Hundige Havn er anlagt på to "havneøer", Hejren og Mågen, og en bred kanal, eller svajebassin, som det vist hedder maritimt, rundt om øerne giver plads til mange både.

Der ligger en del af dem i vandet, eller rettere i isen, for her i det rolige vand er der stadig is; men de fleste ligger stablet op inde på øerne for vinteren.

Det ser helt anderledes ud om sommeren, der er havnen et leben.

Foto: Et sidste kig på Hundige Havn og broen til Hejren i aften skumringen.

Jeg er nået rundt om havnen og sætter nu kurs mod sidste etape og velkendt terræn.

Men først det lille stykke langs med Hundige Havnevej, forbi broen til Mågen med Lille Vejlesø på venstre side.

Stien drejer skråt til venstre ned mod stranden og herfra er der 4,3 km tilbage. Vejen fortsætter til højre og videre til Hejren via en lille bro. Et sidste kig til havnen i aftenskumringen og så ned til stranden igen.

Foto: Legeredskaber ved Lille Vejlesø.

Ved stranden kan man vælge, enten at følge en af to ruter i klitterne, den ene en sti længst mod vandet, den anden er en bred grusvej, eller at følge asfaltstien, der ligger i ly bag klitterne.

Solen går ned om 10 min; tiden rinder ud for mit vedkommende, så jeg beslutter at tage den lettere asfaltsti og sætter det lange ben foran.

Det er noget lettere at sætte tempo her end i klitterne, hvor sandet hindrer en frisk gang.

Foto: Det er skumring, da jeg når frem til museet Arken.

Snart er den første km tilbagelagt og jeg passerer den sti, der via en ø deler indsøen i Lille Vejlesø og Jægersø.

I skumringen kan jeg ane Arkens karakteristiske profil forude, men ved at der er et godt stykke endnu.

Solen er helt væk og snart også skumringen, da jeg når frem til museet Arken. Kunne godt have fundet på, at tage bussen de sidste 2 km til Ishøj station, men den runder Arken lige før jeg når frem.

Foto: Jægersøens frosne overflade skaber et fornemt sceneri i solnedgangen.

Bussen kører vist ikke særlig tit, så jeg kan lige så godt vandre deruda'. Det første stykke er nu også rart.

Der er en fin udsigt over Jægersø. Dens frosne overflade skaber et fornemt sceneri i det sidste lys fra solnedgangen.

Stien følger Skovvej parallet indtil den første bebyggelse ved Strandvangen. Til venstre ad den, til højre ad Solvej - denne tur er kørt mange gange på cykel - krydse over Tranegilde Strandvej, krydse under Ishøj Strandvej; videre ad stierne Jægerbuen og Centerstien til Vejlebrovej og Ishøj station.

Det er blevet mørkt, da jeg når frem til stationen. Kunne godt have ønsket, at jeg var startet lidt tidligere, så jeg kunne have brugt lidt mere tid til at nyde, men ikke desto mindre var det en super dejlig tur. Den kan absolut anbefales.