Gran Canaria.

Foto: Kig udover dalen mod sydvest fra Cruz de Tejeda.

Distance: 3 - 3½ time, alt efter temperament. Ca 8,5 km.
Grad: 3, udfordrende. Mest på skovstier, men også på en smal sti på bjergskråning.
Op / ned: Ca 200 m / 500 m.
Udstyr: Godt fodtøj, vandrestøvler anbefales.
Det er som altid klogt at medbringe lidt føde og vand, der er ikke rigtig nogen mulighed for indkøb undervejs.
Til og fra: Fra Las Palmas bus 303 til San Mateo. Bus 18 videre til Cruz de Tejeda.

Fra Artenara kører bus til Teror kl 12.15 og 20.15... Men der er tid nok til at gå tilbage og nå bussen ved Cruz de Tejeda kl 17.30, hvis man har været med kl 8 bussen fra San Mateo.

Fra vejkrydset i Cruz de Tejeda følger vi vejen mod nord, der er skiltet 'Pinos de Galdár'. Vejen går forbi alle boderne. Vejen slår et sving til højre og der er en lille rundkørsel til venstre. Det er samme sted som turen til Teror starter, men der er et andet spor der fører mod vest og lidt senere opad mod nord. Sporet er ikke skiltet, men stien er ok, selvom man lidt senere mødes af et hegn og et skilt med 'Privado", men skiltet og hegnet gælder en bygning og sporet drejer nedenfor en stor vandtank af cement.

Foto: Sporet til Mirador Degollada de las Paslomas og Artenara.

En yderst flot udsigt over dalen med byen Tejeda åbenbares. I det fjerne mod vest stikker Teide op af disen på Tenerife.

Stien går på skråningen af bjergmassivet. Det er en Camino Real. Den er stivet af med stensætning og trædestenene er flade. Her er dejligt. Udsigten imponerende og der må holdes en lille pause. Et par rovfugle svæver stille over landskabet.

Vi har nu været lidt under 1 time undervejs, med pause, og sporet fører os ud på landevejen, der ad snoede omveje også fører til Artenara. Det her er udsigtspunktet 'Mirador Degollada de Las Palomas'.

Foto: Udsigt mod syd ovenover Mirador Degollada de Las Palomas.

En lille bygning, eller et forvokset busstoppested, ligger ved en lille parkeringsplads. Her kan bilister stoppe op, nyde udsigten, tage et par billeder og køre videre. For de mere filosofiske anlagte er bænken i bygningen oplagt til at sætte sig, nyde udsigten og lade tanken flyve.

Det er lige bag bygningen at sporet fortsætter. Op ad en lille bakke og så videre. Retningen er nu nordvest.

Da vi kommer op på bakkekammen ændrer landskabet karakter og bliver til skov. Vi fortsætter ad stien, som her er en skovvej, dækket af et lag grannåle.

Foto: Afsvedne træer på vej mod Artenara.

Vi ser nogle afsvedne buske og lidt senere viser det sig, at et temmelig stort område har været brændt. Træernes stammer er svedne, men der vokser allerede nye og kraftige skud frem overalt på stammerne.

I starten gav sporet sig selv, men så dukkede der sideveje op. Så måtte der konfereres med både bog, kort og kompas inden vi traf beslutning om videre færd.

Vi kommer ud på åbent land og har en fin fin udsigt over skovklædte bjerge til kysten i disen mod nord.

Foto: Cruz de las Moriscos. På vej til Artenara.

Stien fører i en bue uden om bjerget Moriscos, 1771 m.o.h. og ved endnu en sidevej, der går mod nord, står vi så ved Cruz de las Moriscos. Vi har været afsted i knap 2 timer.

Vi skal følge stien, der nu fører mod syd, et kort stykke så drejer den igen mod nordvest.

Vi så se glimt af stien på den anden side af kløften, fordi vi så et par vandrere derovre.

I svinget kommer vi til Cuevas del Caballero. En lille smal sti fører ned til hulerne, hvis man har lyst til at kigge nærmere på dem.

Foto: El Teide på Tenerife ses tydelig.

Nu går det rask til. Grusvejen fører nænsomt nedad og der er tid til at nyde scenariet mens man går. Duften af varm fyrreskov er næsten hjemlig.

Ret forude dukker El Teide på naboøen Tenerife frem af disen og man kan tydelig se den snedækkede nordlige side af Spaniens højeste bjerg.

Så slår vejen endnu et skarpt drej tilbage i samme retning, hvorfra vi kom.

Lige i svinget er der udsigt til kysten i nordvest og vi kan se den lille hyggelige havneby Puerto de las Nieves i det fjerne. I landskabet lige nedenfor stien ligger hvide huse i små enklaver eller spredt i landskabet. Der er gået ½ time siden Cruz de las Moriscos.

Foto: På vej til Artenara. Udsigt mod vest.

Stadig går det rask til. Grusvejen er fin at gå ad. Det var ikke lang tid at kursen var sydøst. Det går lidt stejlere nedad her og et hårnålesving bringer os igen i retning mod vest og Artenara.

Omkring 3 kvarter senere breder landskabet sig ud og der støder flere småveje og stier til - tegn på at vi nærmer os beboelser, men vi kan ikke se Artenara. Vi kigger lige på kortet og tjekker bogen.

Stien drejer pludselig væk fra grusvejen, men fortsætter parallelt, et stykke længere nede ad skråningen. Her er det igen Camino Real. De flade trædesten er tydelige og stien snor sig ned ad skråningen.

Foto: Nedstigningen til Artenara starter oppe mellem husene.

Vi ender nede på det stykke landevej vi kunne se fra oven. Til venstre for os fortsætter vejen som grusvej gennem en passage i klippen. Ret forude ligger nogle huse og til højre landevejen. Oppe fra så vi et par vandrere gå ud af den,

Vi måtte ty til bogen for at finde fortsættelsen, men den gjorde det ikke helt klart. Vi prøvede vejen til venstre gennem passagen og kunne kort efter udelade den. Fører i forkert retning og holder niveau.

Så var der kun det stykke betonvej op til husene tilbage. På vej dertil fik vi øje på et kors, som stod omtalt i bogen. Rette vej. Nedenfor korset ophører betonvejen, der holder en bil ved huset, men en smal sti fører videre og kort efter kan vi se ned på en del af husene i Artenara.

Foto: Det første stykke sti ned mod Artenara.

Det tager sin tid at komme ned. Det første stykke er stien ældgammel, lidt længere nede er det moderne trapper. Så er vi nede på asfaltvej. Stien nedad fortsætter på den anden side af vejen, men fører vist kun hen til et hus.

Videre ad asfaltvejen, der snor sig stejlt nedad. Så er vi nede i byen og med kirkens spir som mål fortsætter vi gennem de små gader og kommer ud på pladsen foran kirken.

Foto: Artenara.

Her ser hyggeligt og afslappet ud. Der var gået knap 4 timer fra vi statede i Cruz de Tejeda, det havde været varmt og støvet så det lokkede efter en kølig til halsen.

Den blev indtaget sammen med en flaske kols kildevand på en lokal bar og restaurant 'La Casa del Correo' der ligger på pladsen overfor kirken. Her kunne vi så sidde, nippe til en skummende Tropical og kigge på lokaliteterne og den smule aktivitet der var.

Foto: Torvet foran kirken i Artenara.

For enden af pladsen, med en fornem udsigt over dalen og bjergene ligger en mere turist agtig bar og restaurant. Der var fuldt besat udenfor af gæster. Flere cykelryttere kom trillende hertil. Det er også et hostal.

I det hele taget er flere muligheder for overnatninger i eller lige omkring Artenara. Og der er basis for nogle gode vandreture med base her i byen.