Tenerife.

Foto: En glimrende guide.

"Vandring i Arona - Municipal Guide to country walks"

er et udmærket lille hæfte der beskriver 8 småture i området syd for Adeje med de store byer 'Playa de las Amèricas' og 'Los Christianos'.

Turene er på 3-8 km og kan kombineres da flere ligger i forlængelse af hinanden.


Herunder de 2, som vi vandrede i forlængelse af hinanden:

Malpais de Rasca. Las Galletas - Faro de Rasca - Urb. Palm Mar og
Urb. Palm Mar - Los Christianos

Foto: Mærkeligt kystlandskab. Sorte sten.

Malpais de Rasca.
8 km - 3.30 tim. stod turen til i.flg. denlille bog. Højeste punkt 15 m over havet.

Langs med kysten stort set hele vejen. Heraf de 3,5 km ad 'dirt track' og resten af grusstier.

Bussen til Las Galletas. Den var iøvrigt stoppet med folk på vej til arbejde. Den store arbejdstager er den store feriedestination Costa del Silencio, der ligger ved siden af med masser af hoteller.

Foto: En strækning på ca ½ km ser sådan ud. Palmer og drivhuse.

Turen skulle starte for enden af stranden 'Los Enojados' ved en Røde Kors station. En lidt rodet start. Det var svært at finde stien, da der var mange småstier i området.

Der flød en del affald i området efter stranden og P-pladsen og begrebet 'dirt tracks', som der stod på kortet, ment som grus/jordveje, fik en nok utilsigtet drejning. Der er nogen, der er for små til glas- og plastikflasker. Men efterhånden blev der renere.

Foto: Sukulenter og kaktusser én masse.

Kom forbi masser af ruiner, hvor murene var den eneste rest fra væksthuse, hvor der tidligere har været dyrket bananer.

Lidt senere blev stien til en vej, langs nogle ret så store væksthuse, hvor der så vidt vi kunne se, blev dyrket bananer.

Vejen lignede en nærmest en strandpromenade med palmer på række langs vandet og høj stensætning med drivhuse på den anden side og strækker sig over ca ½ km.

Foto: Ikke alle steder var flade og udramatiske.

Kort efter når vi til 'Speciel Nature Reserve´of Malpais de Rasca'.

Selvom landskabet er fladt og meget ensartet er der alligevel steder der brydes af bevoksning. Sukulenter og kaktusser én masse.

Vi nærmer os et fyrtårn, skulle være ca halvvejs, og tager en puster og nyder udsigten. Solen bager godt, men det føles ikke sådan pga den rimelig stærke blæst.

Foto: Spændende landskab.

Efter fyrtårnet er stien lidt svær at finde, der er flere at vælge imellem. En vej går ud til fyret og der fra bliver der sikkert gået mange små ture.

Vi finder en der går ud mod kystlinien igen. 'Malpais' - ørkenområde bliver det stedet beskrevet som.

Lave stride vækster og kaktusser har været dominerende på hele turen, her er de lidt tættere - lidt kønnere.

Foto: Fra Guaza klippen et tilbageblik på Palm Mar. Fyrtårnet kan lige anes øverst til venstre. Ved kystlinien er der stenindhegninger og vi kommer til et lille stendige, der afgrænser 'Special Nature Reserve' området, som vi altså forlader.

5 km er tilbagelagt, da stien til sidst munder ud i 'La Arenita beach' ved 'Palm-Mar' med en lang strandpromenade for foden af 'Guaza' klippen.

Vi valgte at fortsætte, da der ikke rigtig var nogen muligheder for at komme derfra uden brug af taxi - eller gå tilbage ad samme vej.

Foto: Fra Guaza klippen et skue over kysten vi har vandret.

Urb. Palm Mar - Los Christianos
3,5 km, op over de 130 m klippe. Anslået tid ca 1.45 time.

Det var svært at finde stien der gik opad. Det var ikke til at se om det, der lignede en sti, virkelig var en sti - og hvor langt op den gik.

Det lykkedes at finde en der kunne betegnes som sti, for enden af stranden - og fortsatte opad. Det så stejlt ud, stien meget smal med løse sten, men det var nu ikke så farligt.

Foto: Udsyn over Los Christianos fra Guaza klippen.

Op kom vi, og efter at have betragtet udsigten over det område vi lige havde vandret igennem, fortsatte vi hen over 'Las Mesas de Guaza'. Underligt goldt og smukt landskab. Dramatiske raviner.

Da vi når til kanten mod nord er der et flot udsyn over Los Christianos.

Her begynder turen nedad i zigzag - stien bliver til flere stier. I alt knap 12 km er tilbagelagt.

Som et lille kuriosum kan tilføjes, at jeg efterfølgende var blevet godt forbrændt bag på benene. En stor del af tiden havde vi solen i ryggen og pga blæsten mærkedes det ikke undervejs, men om aftenen... Korte bukser og vinterblege ben kan ikke anbefales.