Polen.

Vi vil prøve en sti, som vi fandt lige ved siden af vor kommende camp. Fører i NV retning mod 3 toppe hhv. 1107, 1238 og 1297 m. o.h. og udgør Polonina Carynska.

Betalte 1 ½ zlt hver ved kontrolposten. - Vi er jo midt en nationalpark! Første del langs med floden Wotosaty meget mudret og smattet. Begyndte at gå opad, opad.

Foto: Opad gennem tågeskov.

Ingen blæst her i læ af de mange bøgetræer. Sine steder var stigningerne ret kraftige!

Jo højere des mere tåge. På vej op i skyerne. Stadig gennem bøgeskov, tæt skov, men med tydelig markeringer.

Omkring de 1000 m var det slut med træerne og gik nu i skyerne på åbent terræn. Her blæste det til gengæld voldsomt og temperaturen var faldet fra 12 grader ved start til 7 - 8 grader. Sigtbarheden meget ringe. Kunne måske se en 15 - 20 m frem.

Nærmede os den første "knold" på 1107 m, det blæste en pelikan, med kraftige vindstød! Stadig kunne man kun se stien lige foran sig. Mødte nogle stykker på vejen, nogle på vej op lige som os, andre der var på vej ned.

Foto: Bjergryggen Polonina Carynska.

Kiggede ud i skyerne, hvordan der mon egentlig så ud? Skyerne spredtes pludselig og åbenbarede et view ud over landskabet. I næste nu, lukket igen. Det gik ikke meget hverken op eller ned.

Vi gik bogstaveligt på ryggen af bjerget. En lille meter var stien bred, stenet og mudret. Kunne ikke se noget som helst til siderne! Sigtbarheden var blevet endnu mindre!

Mødte flere på sporet. Nogle slæbte afsted med rygsække, andre uden lige som vi, alle store smil på! Var også fedt at mærke elementerne! Temperaturen var omkring 5 grader.

Stadig på ryggen af bjerget. Sine steder er stien ikke engang en meter bred, og meget smattet og mudret.

Foto: Polonina Carynska 1297 m.o.h. - Vel er det ikke Everest....

Vel er det ikke Everest, men mindre kan godt gøre det. Føler sig enormt godt tilpas.

Selve toppen var bred og skrånede kun svagt.

Over den højeste top på 1297 m., hvorefter det så småt begyndte at gå ned.

Meget, meget glat i mudderet, men undgik at ryge på røven på vej nedad bjerget.

Ned til træerne og igen gennem tæt bøgeskov. Helt stille nu på læ siden. Nede under skyerne var der flere steder et flot view ud over bakkerne.

Kl 15.45 nede igen. I Brzegi Gorne, ikke en by, men et sted, hvor flere stier mødes med landevejen. Kan fortsætte ad rød sti på den anden side, op på en ny ryg der hedder Polonina Wetlinska, stadig i NV retning.

Men vores tur slutter her og et vejskilt forkynder, at der er 6,6 km til Ustrzyki Gorne.
Kommer forbi et andet skilt der viser 8 km!? Føltes nu snarere som 10. Tilbage 17.30!