Sverige.

1. Åstorp – Hålebäck, ca 8 km.

2. Hålebäck – Krikaskog, ca 15 km.

3. Krikaskog – Svartasjö, ca 12 km.

4. Svartasjö – Röstånga, ca 15 km.

Foto: Motiv fra Söderåsen.

Fem hede dage sidst i august.
Første dag
Af sted formiddag med toget til Helsingør – og færgen til Helsingborg. Derfra bus til Åstorp.

Vandrede 1 km inden selve starten på åsen i 'Tingvalla'. Flot vejr. Tæt på de 30 grader - i skyggen vel at bemærke.

Åstorp – Hålebäck (ca 8 km).

Foto: Ved den første lejr.

Ind i skoven til lidt skygge efter at have fyldt vanddunkene. Let stigning på første del, vi svedte bravt i løbet af meget kort tid.

Meget smuk tur. Skiftende skov. Efter ca 4 km kunne vi dyppe og køle tæerne i Magleby Kärr. Herligt.

Efter ca 8 km, Hålebæck og første lejrplads midt inde i skoven. Et shelter. Vand og lokum i nærheden. Perfekt! Smukt! En lille sø neden for campen. Anden dag
Hålebäck – Krikaskog (ca 15 km).
Vågnede til en smuk morgen. Stille – varm. Det eneste man kunne høre var lidt fuglesang.

Foto: Udsigt fra Söderåsen. 100 km fra Nørrebro. Fantastisk.

Morgenmad, kaffe og pakning, så drog vi af sted på dagens etape.

Efter ca 10 km's vandring gennem blandet skov, begyndte landskabet at ændre sig. Blev lidt mere afvekslende. Klövahalla hedder området. Klövahalla er en sprækkedal, som skærer ind i åsen fra nord.

Over Kløvabæcken i bunden af ravinen og op på den anden side. 150 m over havet. Langt ned – stejlt – og vi gik hele tiden tæt på kanten. Flot flot udsigt.

På vej mod Krikaskog, skulle vi komme forbi en sti der fører ned til bunden af ravinen, hvor der ligger nogle grotter, bl.a 'Jättegrotten', men vi fandt aldrig stien.

Næste camp. Knap så charmerende som den første. Her var der lidt bebyggelse i form af et par hytter, som blev brugt af spejdere, og det var også her vi tankede vand. Endnu en fantastisk lun aften uden myg…! – Der var besøg i hytterne, så der var ikke helt så stille! Tredie dag
Krikaskog – Svartesjö (ca 12 km).

Tidligt oppe – flot morgen og det blev varmt igen. Drog af sted i løbet af formiddagen mod Svartesjö. Langs ravinekanten, syd på mod Klövamölla. 2 km ad gruslandevej, igennem sumpområde, med tung fugtigvarm luft og gennem bøgeskov, granskov og blandet skov.

Foto: Snuvastugan.

Her skulle vi lige se 'Snuvastuan', hvor 'skogssnuvan' i følge et sagn boede. Et udflugtsmål, så her var vi ikke alene. Men flot og spændende, dramatisk landskab.

– Opad til et af Skånes højeste punkter, Höjehall (210 m.o.h).

Her gik det så galt med ruten. Der var en masse afmærkninger fra små korte lokale ture i området – og det ledte os på vildspor.

Efter et par km kom vi til en landevej med p plads og et infoskilt. Og ganske rigtigt, langt fra ruten. Så ca 2,5 km ad landevejen, gennem Klåveröd, til vi igen fandt sporet og drejede ind i skoven.

Foto: Smuk beliggende camp.

Derfra var der så yderligere ca 2,5 km til Svartesjö, som vi nåede frem til sent på eftermiddagen. Til en yderst smuk beliggende camp.

Pladsen skrånede ned mod Svartesjö. Spredt bevoksning af store, meget store bøgetræer, gran- og birketræer. Mange store sten.

Men her var intet drikkevand, kun det fra søen, som dog også skulle kunne drikkes.

Fjerde dag.
Svartesjö – Liagården – Röstunga (Ca 15 km).

Endnu en skøn morgen. Solen glinsede gennem de enorme trækroner. Ud på ruten efter morgenrutinen: Pakning af telt og rygsække.

Foto: Dejligt landskab.

Svartesjö ligger på grænsen til Söderåsen nationalpark, som vi nu bevæger os ind i. Forude ligger den måske smukkeste vandring på turen.

Gennem skov, ned til bunden af ravinen, og langs med den lille bæk, der pibler mellem stenene. Klipperne blev højere og højere.

Efter ca 3 km, opad på den anden side af bækken. Lidt af en sveder, skulle jeg hilse at sige, stejlt og ca 100 m op til toppen.

Nåede Liagårdens lejrplads efter ialt 4 km. En stor åben plads, også med shelter, men ikke så hyggelig som de andre.

Vi fortsatte mod Skaralid, hvor der skulle ligge en campingplads og et vandrehjem. Så må vi finde ud af, hvad vi gør.

Turen gik langs ravinekanten, 100 m ned til bunden, og den fedeste udsigt. Efter ca 1 km, ned til bunden og op igen på den anden side ad 'Offarstigan' – op, op og op.

Endnu en fantastisk udsigt. – Ved 'Kopparhatten' var der autoriseret udsigtsplads. P-plads, skraldespande og stakit.

Skaralid. Campingpladsen åbnede kl 17. Klokken var kun 14. Ingen vand. Vandrehjemmet, som lå små 100 m væk, lukket. Ingen vand. Tankede op på en restaurant, der lå for foden af ravinen.

Der skulle ligge en lille sø, 4-5 km ude ad sporet, hvor man kunne overnatte. Ude på ruten måtte vi under alle omstændigheder finde et sted, nu da vi havde "brudt" med de afmærkede overnatningsmuligheder.

Foto: Udsigt fra Hjortakniben.

Videre ca 108 m opad, til 'Hjortakniben'. Et smalt klippefremspring, hvor bønder, ifølge sagn, havde haft held til at jage hjorte ud, så de kunne nedlægge dem.

Et andet sagn fortæller om en af Snaphanerne, der blev fanget i området under krigen med danskerne. De svenske soldater havde givet manden bind for øjnene, og han skulle nu ride ud på klippefremspringet, og hvis han kunne vende derude og komme ind igen, så var han fri.

Gennem skov ad stier og grusveje mod søen. Ved 18 tiden sad vi – efter store strabadser med at komme de ca 50 m ned til Odensjø i selskab med to svenske lystfiskere. Nåede lige at se det sidste af solen forsvinde. Men her kunne vi ikke blive. Der var ingen steder vi kunne rejse teltet, og de to lagde "beslag" på et lille skur.

Nu skulle vi hurtigt finde et sted at slå lejr inden det blev mørkt. Vi var udenfor nationalparken, så vi kunne bruge 'Allemandsretten'. Vi vandrede lidt rundt inden vi fandt et passende sted. Dejligt fredeligt – og stille. Og så alligevel ikke. Man kunne ane trafikstøj fra landevejen, som lå kun et par km borte. For første gang i 4 dage. – Vi nærmede os civilisationen.

Femte dag.
Röstunga.

Foto: På vej ud af skoven.

Stadig lækkert lunt. Morgenmad og kaffe og afsted efter en sidste gang pakning.

Efter kun en halv times vandring, var vi ved slutningen af sporet – for vores vedkommende i al fald. Her fra Röstunga, hvor vi også sluttede sidste år, er der kun 3-4 km til Jällebjär campen.

Sporet fortsætterog måske vi en dag kommer tilbage og tager turen videre derud ad?

Bustaxi til Esløv, tog til Malmø, flybåd kl 12 – og kl 13 var vi i københavn (det var fra tiden inden Øresundsbroen).

Regn blæst og kulde! – Jeg vidste at vi skulle være blevet. Lidt af en hurtig omvæltning. Kl syv i morges - en svensk skov, varmt og rart – og nu kl 14 hjemme i lejligheden på Nørrebro, i regn og blæst og ... aflæser ude temperaturen: 17 grader...