Danmark.

Foto: Tejn-Gudhjem. Klipper, klippeskær i vandet og tætte budskadser.

Den korte version:
En vandretur langs kysten, der er flad i starten og består af klipper, klippeskær i vandet og tætte budskadser, men som ændrer sig dramatisk midtvejs på turen ved Helligdomsklipperne.

Helligdommen, Sorte Gryde, Apostlene og Tørre Ovn er navne på de karateristiske klipper og dybe slugter, der kan beses fra stranden, hvis man gider trapperne.

I terrænet ovenfor de nok så kendte klipper ligger det lidt mindre kendte Bornholms Kunstmuseum.

Ruten går ad kyststierne, på de gamle redningsstier. Nogle steder er det smalle stier, andre steder grusveje. De første 3,5 km måtte jeg dog følge landevejen (158). Først et stykke efter Stammershalle fortidsminde starter Kyststien. Døndalen, med danmarks højeste vandfald, er en lille afstikker fra kursen, men det er et dejligt sted og jeg ville ikke vælge det fra.

Foto: Røgeri på Tejn havn.

Distance: 13,5 km, 3-3½ t.
Grad: 1, let. På stier, grusveje, asfaltvej og hovedvej.
Skilte: Hist og her. Kyststiens gule og lokale skilte.
Udstyr: Intet særligt, men godt fodtøj anbefales.
Indkøb: Brugsen i Tejn og i Gudhjem. (Helligdomsklipperne om sommeren).
Start: Havnen i Tejn.
Slut: Havnen i Gudhjem.
Til/fra: "Tejn Havn" / "Gudhjem Havn", "Gudhjem Øvre" med de offentlige busser fra BAT.

Den lange version:
Jeg starter ud her i Tejn ved busstoppestedet på havnen, hvor jeg sluttede sidst. Vejret er perfekt. Solen skinner fra en skyfri himmel. Det er kun ca 6 grader, men der er ingen vind af betydning her på østsiden, så solen varmer.

Jeg har studeret kortet på forhånd og der synes ikke at være nogen sti før Stammershalle, men jeg vil prøve at se når jeg nu kommer derudad. Jeg drejer mod kysten allerede efter havnen, kommer forbi et røgeri og følger en lille vej tæt ved kysten. Den ender blindt og jeg må op til hovedgaden, Sdr. Strandvej, igen.

Foto: Fra Stammershalle fortidsminde er der stadig ingen sti i sigte.

Jeg bliver ved at spejde efter en sti, mens jeg vandrer ud ad 158 og lægger Tejn bagude. Der er næsten ingen trafik.

Der, forude, er en trappe ned til stranden, så måske? Nej, den fører kun ned til et lille pothole, en lille stenstrand. Det smalle stykke kyst på dette stræk er tæt bevokset og gemmer ingen sti.

Forude kan jeg se Stammershalle fortidsminde og et stort hotel på den anden side af vejen.

Foto: Bautasten på Stammershalle fortidsminde.

Der er elektrisk hegn rundt om Stammershalle og en lille låge ved indgangen. Jeg går indenfor, kigger lidt rundt mellem stenene, hvoraf flere er bautasten, og læser informationstavlerne.

Sætter mig og holder en lille pause og nyder udsigten mod syd. GPS'en viser 2,5 km, så der er altså ca 1 km ad landevejen endnu inden selve kyststien.

Kan nu heller ikke se antydning af nogen sti langs kysten forude.

Foto: Ved blind sidevej står Kyststiens officielle skilt.

Jeg fortsætter i rask trav langs hovedvejen og kommer kort efter til en sti der går mod kysten. Den dur ikke. Den går kun ned til en fin lille strand.

Så endelig. Ved en lille blind sidevej, Jydeskæret, står Kyststiens officielle skilt. 2,9 km til Tejn... Hmm. - GPS'en viser 3,5 km. Gad vide om de 2 km til Helligdommen, i.flg., skiltet så passer?

Nå. Ser i al fald ud til, at der er ca 1 km til Døndalen, der er et delmål for mig.

Foto: Stien er sandet og går mellem de bladløse budskadser.

Jeg begynder at gå ad Jydeskæret. Kort efter går en vej på tværs, der vist fører ned til en lille havn, og jeg følger med mod vandet. Så ligger stien dér, lige til højre.

Endelig ligner det noget. Der er udsigt til strand og et åbent stykke kyst. Stien er sandet mellem de bladløse budskadser.

Ganske kort efter er det slut med stranden og stien går nu tæt på kysten nedenfor klipperne, der rækker ud mod kysten inde fra land.

Foto: En lille træbro, bringer mig tørskoet over åen.

Måske en lille forsmag på, hvordan der ser ud længere fremme på ruten ved Helligdomsklipperne.

Jeg kommer til en lille træbro, der bringer mig tørskoet over den vandfyldte å, der plasker ned mod havet. Sporet går opad.

Nu er der så marker på højre side og ganske kort efter er jeg så pludselig fremme ved Døndaleåens udmunding. 20 min siden stiens start. Landevejen er tæt på kysten her og en bro fører den over åløbet og bagved ligger Døndalen.

Foto: Døndaleåen risler af sted et stykke nede til venstre.

Jeg kravler op til landevejen og smutter over i Døndalen. Sidst jeg var på disse kanter var skovbunden dækket af anemoner i en grad jeg ikke siden har set mage. Der er ingen at se dennegang. Jeg er nok for tidligt på færde.

Jeg følger stien på højre side af åen, der risler af sted et stykke nede. Det er ren forårs skovtur. Der er et grønligt skær over skoven, men når jeg kigger de enkelte grene efter, er de små nye skud stadig helt lukkede.

Foto: Danmarks højeste vandfald.

De eneste lyde her i skoven er fuglenes sang og åens plasken. Jeg er tæt på vandfaldet nu, kan se det mellem træerne og vandets plasken er blevet højere.

Jeg har gået støt opad siden starten og jeg kan nu se, at jeg er på højde med vandfaldet. Stien fører mig ovenover, men fra den anden side går det lidt ned igen og udsynet er en del bedre.

Danmarks højeste vandfald. Ca 20 m falder Døndaleåen på dette sted.

Jeg sætter kursen mod kysten igen. Følger nu stien på den anden side af åen og lyden fra vandfaldet forsvinder og skoven bliver tyst igen.

Så er jeg tilbage på kyststien igen og har ikke gået langt før synet af trapper, der zigzagger dybt ned ned til stranden, dukker op foran mig.

Det er dernede, at sommerudflugtsbåden mellem Gudhjem og Bornholms Kunstmuseum lægger til. Museet ses også et lille stykke inde på marken. Ser ikke specielt kønt ud.

Foto: Bornholms Kunstmuseum set fra kyststien. Ikke specielt kønt.

Så bugter stien sig ellers ind og ud det næste stykke i takt med de slugter, der er skåret ind i klipperne. Det her er Helligdomsklipperne.

Flere steder er der zigzag trapper ned til et lille stykke strand, der ses for enden af trapperne 20 m nede.

Jeg kunne måske fristes til at gå ned ad trapperne for at kigge op igen, men ikke fristes til at gå op ad trapperne igen, så jeg nøjes med at kigge ud over kanten.

Foto: Apostlene og Tørre Ovn. Set fra stranden skulle navnene give mening.

Det er på dette stræk at klipperne har fået de fantasifulde navne som Mågetårnet, Himmerigs Port, Helligdommen, Sorte Gryde, Apostlene og Tørre Ovn.

Helligdomsklipperne er et særdeles populært turistmål og i baglandet ligger Bornholm Kunstmuseum og en stor P-plads. Kiosk og toilet.

På landevejen udfor er der busstoppested, så det er muligt at droppe af turen her - eller starte en ny...

Foto: Gudhjem på den anden side af bugten.

Efterhånden bliver klippekysten mindre dramatisk at se på. Stien snor sig stadig gennem terrænet med udsigt til marker på højre side og havet bag bevoksningen og klipperne på venstre side.

Nu kan jeg også se Gudhjem på den anden side af bugten. Der er stadig en god bid vej.

Det er gået nedad bakke det sidste stykke og nu er jeg næsten i niveau med vandet og tæt på stranden.

Foto: Gamle Strandfoged Gaard huser en café.

Går igennem lidt skov og så dukker en gammel gård op. Den Gamle Strandfoged Gaard huser en Café, men har ikke åbent på denne årstid. Kunne ellers godt have drukket en kop kaffe.

Kort efter kommer jeg ud til en P-plads. Landevejen er tæt på. Der er et skilt, der viser stiens videre forløb mod Gudhjem. Jeg tager hul på de sidste ca 3 km.

Stien fortsætter i skoven, så i skovbrynet med udsigt til klippekysten og slår så et sving ind i landet udenom en slugt.

Landskab og sti ændrer sig ikke meget. Det er stadig et spor, der skiftevis går mellem træerne og i kanten af træerne med udkig til vandet.

Har nu gået godt ½ time siden gården og P-pladsen og nu flader kysten ud. Der ligger gamle sommerhuse op ad skrænten. Må være tæt på Gudhjem nu.

Foto: De 3 bautasten og kystlinien mod Tejn.

Det har ellers gået jævnt nedad siden Helligdomsklipperne, men nu stiger terrænet igen. Jeg går nu et stykke oppe og kommer til en åben plet med udsigt.

Her står 3 bautasten og skuer ud over havet. Fin udsigt de har, lige i bunden af bugten, der hedder Salne Bugt.

Til højre ligger Gudhjem og til venstre kyststrækningen mod Tejn - og længere. Det er da et godt stykke vej jeg har gået, men nu er jeg også snart i mål.

Foto: Ved havnen i Gudhjem.

Godt 5 min senere er jeg nået ned til det yderste af Gudhjem lige før havnen.

Stien støder ud til en vej, der i bedste sydlandske stil slynger sig oppe fra byen og hovedvejen ned til havnen.

De har nogle pæne højdemeterforskelle her i byen erfarer jeg, da jeg går forbi havnen og søger opad mod bymidten.

Tager en lille slapper, slukker GPS'en, der viser 13,4 km. Der er højt op.

Kommer forbi et vandrehjem og Gudhjem kirke og når frem til enden af Brøddegade, som jeg har fulgt opad og her møder hovedvej 158. Lige om hjørnet ligger busstoppestedet.