Danmark.

Foto: Sandvig ved havnen og start på turen.

Den korte version:
En vandretur langs kysten, der består af klipper, klippeskær i vandet, tætte budskadser, små flade strandenge og små strande.

Det er en vandring, hvor det meste af ruten går ad gamle kyststier, de gamle redningsstier. Nogle steder en smal sti og andre steder en grusvej.

Fra Sandvig til Allinge dog langs landevej 158. Plantelivet her omkring skulle være noget særligt Bornholmsk, men ikke at se midt i marts. Det er en fin lille tur, der giver en forsmag på at vandre langs de bornholmske kyststier. Er de 7 km ikke nok og har man fået lyst til at forlænge turen, kan det let lade sig gøre. Der er aldrig langt til en bus, så man kan komme hjem igen. Et forslag til forlængelse kunne være det næste knap 14 km lange stræk Tejn-Døndalen-Gudhjem.

Foto: Den lille havn i Sandvig.

Distance: 7 km, 1½ t.
Grad: 1. Let. På stier, grusveje, asfaltvej og hovedvej.
Skilte: Hist og her. Kyststiens gule og lokale skilte.
Udstyr: Intet særligt, men godt fodtøj anbefales.
Indkøb: Brugsen i Allinge og Tejn. Sandkås om sommeren.
Start/Slut: Sandvig ved havnen.
Til/fra: "Sandvig gl. station" med de offentlige busser fra BAT.

Foto: Den lille havn i Sandvig.

Den lange version:
Jeg starter ud her i Sandvig ved at vandre ned til den lille havn. Der er meget lidt aktivitet selvom solen vel burde lokke en og anden. Nusse lidt ved båden f.eks.

Jeg følger en lille sti fra havnen, der går bagom de lave bindingsværkhuse og op til vejen mod Allinge. Vejen til Allinge har jeg allerede gået nogle gange. Det er den eneste mulighed for daglige indkøb på denne årstid. Selvom vejen hedder 158, er det meget sparsomt med trafik. Sikkert også pga. årstiden.

Foto: Den lille Kampeløkke havn.

Allinge-Sandvig er vokset sammen til en by og der er da heller ikke mere end godt en km, nogle villaer, et par hoteller og ferieboliger mellem de 2 byer.

Lige inden Allinge drejer jeg ned ad den lille asfaltvej på venstre hånd, der fører ned til Kampeløkke havn. En ganske lille havn med lidt fritidsfiskeri.

Foto: Den lille Kampeløkke havn.

Der ligger nogle moderne røde "fiskerhytter", som har en forbløffende lighed med dem hjemme på Ishøj havn...

For enden af den lille havn fortsætter en lille grussti og jeg kommer bag om de første huse i Allinge og lidt efter ved en flot ældre bygning, der huser bibliotek og Borgerservice.

Foto: Tidligere røgeri, nu galleri.

Allinge havn ligger lige forude, så jeg fortsætter og går langs havnen ind i Allinge og passerer et af de karakteristiske røgerier.

Det huser nu et galleri, selvfølgelig, men det er ikke fordi røgeriet er nedlagt. En større udgave, med udendørs servering om sommeren, ligger umiddelbart før.

Jeg går langs havnekajen, der ligger tæt på bymidten, og drejer så til venstre mod havnens industrikvater.

Foto: Løsebækstrand.

Jeg nærmer mig nu, hvad der må være de yderste huse i Allinge, der ligger dejligt i en lille bugt med sandstrand og klippeskær. Løsebækstrand.

Jeg må højre om de huse ved vandet, så det er en lille tur ind i den charmerende Løsebækgade inden sporet igen stikker mod vandet ved Knudsnæs.

Her møder jeg for første gang på denne tur det officielle skilt for Kyststierne. Den del med "km til" er fjernet.

Foto: Den originale redningssti.

Så er det først for alvor på en af de gamle redningsstier. Tæt på kysten, men med tæt budskads på begge sider af stien.

Landskabet ligner nu til forveksling vandringen på Hammerknuden, men vandet ligger her skjult på venstre hånd.

Jeg går i læsiden. Det blæser også godt til i dag, og i starten mærkedes det, men ikke mere. Solen mærkes. Jakken er åbnet for et stykke tid siden.

Foto: Nedenfor ejendommen drejer stien ud mod vandet.

Jeg passerer et område der kaldes Æggehønen. Det hedder sådan fordi en stor klippe skulle have form af et stort æg. Jeg kan nu ikke se noget æg.

Stien fører ud i et lille åbent stykke land og sporet har retning mod en fornem hvid ejendom - med lidt af en beliggenhed. GPS'en viser 3,5 km.

Nedenfor ejendommen drejer stien ud mod vandet og følger et gammelt stengærde langs ejendommens jord.

Foto: Et stykke bornholmsk Camino real.

Et imponerende gammelt stengærde, som rækker et par hundrede meter og giver stien noget rustik... som et stykke bornholmsk Camino real.

Stien fortsætter tæt på stranden med vekslende budskads på højre side, klipper og skær på venstre.

Jeg nærmer mig nu Sandkås kan jeg se, da kysten slår et sving. Kort efter er jeg fremme ved et lille stykke offentlig strand, med P-plads og vej.

Jeg sætter mig ved nogle borde og bænke ved den lukkede iskiosk og pauser og funderer lidt. GPS'en viser 4,5 km. Jeg havde egentlig tænkt mig at standse her og tage bussen tilbage til Sandvig, fordi jeg allerede har været ude at gå 7km i formiddags, men hvorfor ikke lige så godt fortsætte til Tejn? Kun ca 2 km mere.

Jeg beslutter at fortsætte og kigger efter fortsættelsen af stien, men jeg kan ikke finde den. Der er kun nogle småstier ned mod vandet.

Nå skidt. Jeg fortsætter ad landevejen og ser om jeg ikke kan komme ned til en sti igen efter Sandkås.

Ganske kort efter er heldet med mig og jeg kommer ned til stíen igen. Hmm. Den går i begge retninger? Så var der altså en fortsættelse før.

Foto: Så er det Tejn. Vejen leder lige til havnen.

Nå skidt. Jeg fortsætter ad landevejen og ser om jeg ikke kan komme ned til en sti igen efter Sandkås.

Ganske kort efter er heldet med mig og jeg kommer ned til stíen igen. Hmm. Den går i begge retninger? Så var der altså en fortsættelse før.

Tejn øjnes forude og stien møder det ydre af byen og bliver til en asfaltvej. Havnevej, kan jeg se den hedder og selvfølgelig, den leder lige til havnen.

Foto: Christiansø færgerne i hi.

Så er jeg fremme i Tejn. Foran mig ligger en temmelig stor havn til en temmelig lille by. Dagli' Brugsen ligger med front mod havnen, der ikke ligefrem emmer af liv.

To større skibe falder i øjnene. Det er henholdsvis den nye og gamle Christiansø færge, der ligger og venter på sommergæsterne. De sejler ikke fra Tejn, så de må ligge over for vinteren.

Jeg kigger efter et sted at slukke tørsten, men det er også et sommer fænomen.

Jeg sætter mig så også og venter, ikke på sommer, men på bussen der skal bringe mig tilbage til Sandvig. Her sent på eftermiddagen er det igen blev lidt diset, det lune i luften er forsvundet, og der blev pludselig lidt længere til sommer; men det var en fed tur.

Efterskrift: Ved redigeringen kunne jeg på satellit foto tydeligt se det stykke sti jeg ikke kunne finde ved 4,5 km. Stien fortsætter lige på den anden side af den lille strand.