bag
Slovakiet.
Os
Tatranska Lomnica.
Vandring i Slovakiet. Vandreture i Høje Tatra, Vysoke Tatry.
Stationen i Tatranska Lomnica

Foto: Stationen i Tatranska Lomnica.

Tatranska Lomnica er en lille by, der ligger i 850 meters højde. Center for skisport og vandreture.

Der er en del hoteller, store statelige og mindre hostals lignende. Der er restauranter, caféer o. lign.

Byen er endestation for toget fra Stary Smokovec, men der er også en forbindelse via Vel'ke Lomnica fra Poprad. Ved stationen ligger flere små spisesteder og et supermarked.

Busstationen i Tatranska Lomnica

Foto: Busstationen i Tatranska Lomnica.

Et kort stykke fra togstationen findes byens busstation. Herfra kører flere lokale ruter, men det er svært med køreplanerne, der er enten mangelfulde eller svære at tolke.

Byen reklamerer ihærdigt for en kabelbane der, når den vel at bemærke kører, fører hele vejen til den næsthøjeste top i Tatra, Lomnický štít (2634 m). Det ser dog lidt mærkeligt ud med det, der ligner en betonklods på toppen af bjerget, når man betragter det på afstand.

Lomnický štít

Foto: Udsigt til Lomnický štít (2634 m.o.h.).

Fra byen går der vandrestier i flere retninger og der kan vælges ture til hytterne oppe i bjergene, hvorfra der kan fortsættes til næste hytte, eller mindre ture der slutter, hvor de begyndte.

Lomnica virker til at være et godt udgangspunkt for nogle dages udforskning af vandreturene i området.

Fra Lomnica til Chata Zelenum er en af flere ture, der ender oppe i bjergene. Vi gik denne tur og overnattede i hytten Zelenum plese.

Væltede træer ved Lomnica

Foto: Væltede træer ved Lomnica efter en voldsom storm i 2004.

Området omkring byen har lidt voldsomt under stormen i 2004 og er et af de hårdest ramte. Nogle steder ser det ud, som der er smidt en bombe. Knækkede træer og træstubbe og vældige stammer revet op med rod, ligger over kæmpe arealer.

Enkelte bebyggelser, der før lå skjult midt i en granskov, har nu fået syn til alle sider. Andre steder har væltede træer ødelagt mindre træhuse, helt eller delvis.

Eksterne links, del og like:



oprettet juni 2007 - opdateret: 27-01-2013