Italien.
Vandring og trekking i Italien.
Toscana.
Trek i Alpi Apuane
Castelnuovo
Overnatning
Rejse, transport
Toscana. Navnet har en lokkende klang for mange mennesker, også for mig, og muligheden for at se noget af dette dejlige stykke Italien opstod med en billig flyvetur til Firenze i begyndelsen af september 2006.
Foto: Toscana. Landlig idyl ved Fiesol udenfor Firenze.
Chianti, historie og kunst. Leonardo da Vinci og Michelangelo. Firenze. Opera. Cypresser, grønne bjerge og vilde bjerge. Små isolerede samfund. Vandring i det toscanske landskab.
Hvad Toscana havde at byde på var undersøgt hjemmefra, så godt det nu lod sig gøre. Internettet blev gennemtrawlet for oplysninger.
Transport, muligheden for at vandre og overnatninger blev ligeledes ordnet over nettet.
Fra Firenze rejste vi samme dag videre med tog til den lille by Castelnouvo di Garfagnana i dalen mellem de to bjergkæder Appeninerne og Alpi Apuane omkring 100 km mod nordvest.
Der opholdt vi os i en uge og tog på et 4 dages trek i Alpi Apuane bjergene. De sidste dage i Castelnuovo blev brugt til afslapning og en enkelt lille dagsvandretur fra byen op til den lille landsby Sassi.
Foto: Castelnuovo di Garfagnana.
Efter Castelnuovo tog vi med toget tilbage til Firenze, hvor vi havde 2½ dag tilbage til at opleve lidt af byen som turister.
Det var vi ikke ene om. Der var rigtig mange turister ved de forskellige attraktioner.
Køerne for at komme ind i diverse hellige haller var meget lange og en kop kaffe på en af restauranterne, der omkransede de store pladser, kostede en herregård.
En enkelt dag blev også brugt til en dejlig vandretur ved Fiesol lige udenfor Firenze.
Foto: Fra Firenze. Ponte Vecchio.
Vi boede på en meget centralt beliggende campingplads ved Piazzale Michelangelo tæt på centrum. Vi havde lejet et telt. En smart indretning med 2 senge og ikke meget mere plads.
Fra campingpladsen er der kun 20 minutter til fods til Ponte Vecchio og så er man der, hvor det sker. En god campingplads, som kan anbefales.
Alt efter, hvor meget man er interesseret i kultur og historie, har Firenze et overvældende udbud af seværdigheder og der er ting man må se, om ikke andet.
Eksterne links, del og like:
oprettet september 2006 - opdateret: 10-02-2013