Sverige.
Vandreture i Sverige.
Skåneleden.
Foto: Fra en shelterplads.
Skåneleden hedder det net af vandreruter, der dækker praktisk talt hele
Skåne på kryds og tværs. Inddelt i etaper af 10-20 km lange stræk. Der findes pladser med shelter,
en lille teltplads, bålplads, brænde, lokum og som regel vand for enden af hver etape.
I 2013 fejrede Skåneleden 35 års jubilæum og består nu af 1140 km afmærkede vandrestier. Da vi vandrede den første tur, Söderåsen i 98, bestod Skåneleden af knap 400 km...
Det er faktisk også blevet en del lettere, at komme til og fra. Siden 98 er infrastrukturen blevet kraftigt forbedret med en Øresundsbro i 2000 og direkte togforbindelse til en række svenske byer med mulighed for at hoppe på Leden. - "Pilen" over Øresund virker som en fjern fortid efterhånden.
Jeg har vandret på leden ad flere gange, og senest 5 dage i maj / juni 2003. En del af
Österlenleden fra Ystad ad kysten til Skillinge. En yderst dejlig tur.
De andre ture i kronologisk rækkefølge:
En sensommer i 97 på
Söderåsen, der er en del af Ås til Åsleden
I det spirende forår 98 på en anden del af leden fra
Ås
til Ås.
I 99, også i foråret,
Hallandsåsen, en del af Kyst til Kystleden.
I år 2000 var vi 4 dage sidst i april i
Häckeberga naturreservat, en meget lille del af Nord til Sydleden.
April 2001 på endnu en del af Kyst til Kystleden. Den del der afslutter Leden. Vandringen foregår på
Bjärehalvön langs kysten - Bjärekusten - der hele strækket er naturreservat. Fra Båstad over Torekov til Vejbystrand. Meget meget flot tur!
Hold dig opdateret inden du ta'r afsted!
oprettet marts 2001 - opdateret: 05-01-2014