Cypern.

Foto: Protares set på afstand og lidt fra oven.

Distance: 3-4 timer. 5-7 km - alt efter, hvor meget man går forkert...
Grad: 3, udfordrende. Lidt besværlig, fordi skiltning er nærmest ikke eksisterende. Man skal have lidt eventyrlyst. Foregår mest på grusveje.
Op/ned: 30 / 50 m.
Udstyr: Almindeligt fodtøj eller sandaler.
Proviant: Proviantering af mad og drikke, bør foretages inden afgangen fra Protares. Næste mulighed er Agia Napa, så sørg for at have vand nok.
Til/fra: Bus fra Ayia Napa til Protares.

Vi blev sat af bussen i Protares centrum. Midt i mylderet af mennesker, barer og shopping tæt ved stranden og fandt et sted at drikke vand og kaffe.

Det er ikke nødvendigt at køre helt ind til Protares, for at gå denne tur. Man kan stå af bussen lige før, ved vejen til Panagia, hvis man vil undgå centrum.

Foto: Flittig skiltning ved starten af turen - men så var det også klaret...

Vi fortsatte ud af hovedgaden, der senere munder ud i landevejen og var nået helt til starten af turen, men måtte så tilbage mod centrum.

Vi havde begået den fejl, at satse på optankning - vand og lidt snacks - længere ude, men det viste sig, at alt var lukket.

Naturstien var let at finde. Den begynder ved en lille sidevej og er markeret med et stort træskilt, og et oversigts kort udskåret i træ viser ruten.

Foto: Kort efter starten lidt udenfor Protares ligger kapellet Panagia.

Skiltet viser, at det er vejen til bl.a. Panagia, hvor der skulle ligge et kapel, til Konnos og til Profeten Elias, hvilket også må være et kapel. Et privat skilt viser vej til Paradise Hill Villa med 'Protares udsigt'.

Vi fulgte asfaltvejen, der snoede sig et par gange opad i terrænet. Kort efter kom vi, planmæssigt, til kapellet Panagia.

Vi fortsatte ad asfaltvejen, men kun ganske kort, så var det slut. En lille grusvej til venstre og en lidt større lige ud. Ingen markering...

Foto: Et af flere skilte der viste vej til Profeten Elias.

Vi fortsatte lige ud. I første omgang så det ud til at være et godt valg. Grusvejen blev bredere. Det så rigtigt ud. Snart skulle vi møde en grusvej på tværs og så E4.

Så enkelt blev det ikke. Vi stod hurtigt overfor nye valg og erkendte, at, hvis ruten eksisterede, var vi forlængst gået galt.

Nå, det var muligt, at tage retning ved hjælp af den store klippe og radiomasterne ved Kavo Gkreko. Vi skulle bare have dem skråt forude på venstre side.

Foto: En af de større grusveje vi fulgte.

Så vi udvalgte de grusveje, der førte i den rigtige retning - indtil de ikke gjorde det mere og ny kurs måtte lægges.

Nå, skidt, det var en fin tur og et interessant indland. Det dyrkes formentlig, men her i oktober er alt svedet efter sommerens hede.

Der lå nogle få drivhuse, men ellers var det sparsomt med bebyggelse. Heller ingen får eller geder. På nær småfugle, meget øde og forladt.

Foto: Tomme patronhylstre og øldåser flød på jorden.

Man kunne ellers tro, at der måske var en del vildt at skyde, for overalt lå der tomme patronhylstre på jorden.

Vi fandt dog ud af, at en del af skydningen ikke var gået ud over vildt, men snarere var gået vildt for sig, for der var også en del tom ammunition i form af øldåser...

Skydningen var bl.a. gået ud over netop de skilte, der skulle markere E4 og Naturstien.

Faktisk fandt vi flere helt døde E4 skilte og andre lokale skilte, der var skudt i smadder. Måske også forklaringen på de manglende samme?

Foto: Overlevende skilte i landskabet.

Heroppe på bakken var bygget et lille læskur med bænk, så man kunne sidde og nyde udsigten til Protares - eller skyde til måls efter tomme øldåser eller skilte.

Vi fortsatte ad grusvejen og efter en halv times tid dukkede der faktisk overlevende skilte op i landskabet på et sted, hvor vejen endnu engang delte sig.

Et stort officielt naturpark skilt og et lille E4 skilt. 5 km til Agia Napa, 1.25 time den ene vej og 3 km til Konnoi eller 3/4 time.

Foto: Et, af flere, døde E4 skilte.

Godt så. Tilbage på rette vej. Afsted mod Agia Napa. Men ak, det varede kun kort. Vejen delte sig - ingen skilte. - Jo, vi fandt et dødt E4 skilt i budskadset.

Så måtte der improviseres igen og vi nåede at komme lidt omkring... Først den ene vej og så den anden vej.

Efter at have fulgt en grusvej et stykke tid, opad bakke, så det ud som om den endte blindt, da vi nåede bakketoppen.

Foto: Improviseret lokal vej afmærkning, som den ofte tog sig ud.

Et stort hegn, der rakte langt i begge retninger, så ud til at stoppe den videre færd.

Da der var ret langt tilbage til sidste sidevej, valgte vi at gå videre. Godt det samme, for det viste sig , at der gik en mindre grusvej langs med hegnet.

Bagved hegnet lå et par store vandbassiner. På ingen af vores kort stod der noget om et vandreservoir, ej heller nogen markering af sø eller lignende.

Vi fulgte vejen langs med bassinerne og da de ikke var længere, drejede stien nedad.

Foto: Agia Napa forude, med Nissi Beach og Larnaca længere væk.

Vi kunne nu se landevejen et godt stykke nede og kunne se at vores grusvej ville føre os ned på landevejen et stykke tættere på Agia Napa.

Da vi rundede noget der lignede en pumpestation, var der frit udyn til Agia Napa og videre mod Larnaca - og stadig et pænt stykke hjem.

Vi krydsede landevejen for at komme ned til kysten, hvor vi så fulgte strandpromenaden det sidste stykke.