bag
Relateret.
Os
Bag facaden.

Selvom der ikke er nogen vandreaktivitet her på sitet for tiden, er det ikke fordi, der slet ingen aktivitet er. Den foregår bare bag facaden.

Foruden den almindelige pasning af hjemmesiden, er en stor del af tiden blevet brugt på at færdiggøre en udgave af sitet specielt tilpasset smartphones.

Problemer med bentøjet hos vandringsmanden, har gjort det muligt, men et længe næret ønske hos webmaster er hermed gået i opfyldelse.

Webmaster nørder ved pc'en

Foto: Webmaster skåner bentøjet og nørder i stedet ved pc'en.

Delvis! Det er nemlig ikke hele sitet erikpetersen.dk, der findes i mobilversion. Det er en større proces, der kræver en hel del arbejdstimer, med slankning af fotos og ellers klip og klæb.

I første omgang har jeg derfor udvalgt de af siderne, der er bliver besøgt mest, og bliver der tid, lyst og lejlighed, så måske...
Alt nyt vil selvfølgelig også komme på mobilversionen.

Det virker på den måde, at man automatisk burde blive omdirigeret til mobilsitet, hvis man vil ind på inspiration til vandreture med en smartphone i hånden. Alle skærmstørrelser under 699 pixel skulle nemlig blive omdirigeret.

Mobilversionen

Foto: Håndholdt ~ inspiration til vandreture.

Det har været en efterhånden årelang proces, uden nemme løsninger. Jeg har derfor måttet ty til eget håndværk, for at opnå et resultat, som virker og som jeg er tilfreds med.

Det er et stykke arbejde, der også kommer den almindelige hjemmeside tilgode og dermed alle brugere. Foruden kode og tekst fejl, der bliver rettet på den måde, er alle fotos og anden grafik nemlig slanket ganske betydeligt på de pågældende sider.

Det betyder at siderne hurtigere bliver downloadet, hvilket selvfølgelig har størst betydning, hvis man er på et svagt wi-fi signal eller bruger telefonnettet.

Foreløbig er disse sider tilgængelig i det lille format:
Danmark, Sverige, Kreta, Rhodos, Cypern, Mallorca, Gran Canaria, Tenerife, Slovakiet og Tyskland.

Tjek sitet i din smartphone.
Skulle du have lyst at give en form for feedback, kan du 'like' eller dele i google+.

Eksterne links, del og like:



oprettet april 2014 - opdateret: 24-04-2014